Written by

Det er et grundlæggende kollektivarbejdsretligt princip, at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Men ledelsesretten må ikke misbruges. Og gør arbejdsgiveren det alligevel, kan det koste en bod. I denne sag nåede retsformanden frem til, at det var uproportionalt og dermed i strid med ledelsesretten, at en virksomhed truede sine medarbejdere med både bøder og bortvisning, hvis de ikke overholdt beklædningsreglerne.

Sagen handlede om en virksomhed, der leverede tjenesteydelser til en kommune. Som led i aftalen skulle medarbejderne bære uniform og altid have deres ID-kort synligt på sig. Hvis dette ikke blev overholdt, kunne kommunen udstede en bod på 5.000 kr. til virksomheden.

Efter gentagne overtrædelser af reglerne indførte virksomheden i en mail en bødestraf for manglende overholdelse. For det første skulle medarbejderen betale boden på 5.000 kr. Herudover skulle medarbejderen betale en bøde til virksomheden på 250 kr. ved første forseelse og 500 kr. ved anden forseelse. Ved tredje forseelse ville medarbejderen blive bortvist.

FOA inddrages
En af medarbejderne kontaktede FOA for at spørge, om virksomheden kunne indføre en sådan ordning, og FOA kontaktede virksomheden. Dagen efter sendte direktøren en mail til alle medarbejdere om, at den, som havde talt med FOA, skulle henvende sig til direktøren. Da ingen henvendte sig, sendte direktøren en ny mail. Af denne fremgik bl.a.:

”Jeg venter i nu !!!

Jeg kan her med informer dig og alle andre om at reglerne er fra d.d. lavet om til

Hvis man møder ind på arbejde uden id-kort/arbejdstøj bliver man bortvist på stedet

For jeg gider ikke bruge mere tid på at forklare voksen mennesker at man skal have arbejdstøj og ID kort på !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og JA hvis virksomheden får en bøde for at medarbejderen ikke har ID kort, kører for hurtigt eller parkerer ulovligt – så vil bøden blive pålagt vedkomne !!!!!!!!!!!!!!!!!!”

Et par uger efter sendte direktøren yderligere en mail til medarbejderne. Heri blev bødeordningen trukket tilbage. Direktøren skrev også, at virksomheden ikke så negativt på, at medarbejderne drøftede spørgsmål med deres faglige organisation, men tværtimod opfordrede til organisering. Der var i mailen indsat en liste over pris og kundetilfredshed for ti faglige organisationer, og direktøren bemærkede, at FOA havde den laveste kundetilfredshed.

Organisationsfjendtligt og i strid med ledelsesretten
Arbejdsretten idømte virksomheden en bod på 40.000 kr. for misbrug af ledelsesretten og organisationsfjendtlig adfærd.

Arbejdsretten fandt i forhold til bødeordningen, at den hverken var sagligt begrundet eller proportional. Det forhold, at virksomheden kunne ifalde en bod på 5.000 kr. for manglende overholdelse af påklædningsreglementet, kunne ikke begrunde, at virksomheden kunne overvælte en sådan bod på medarbejderne eller i øvrigt pålægge dem bøder. Manglende overholdelse måtte i stedet sanktioneres ved almindelige ansættelsesretlige sanktioner, ”såsom indskærpelse, advarsel og bortvisning”.

Hvad angik den organisationsfjendtlige adfærd fandt Arbejdsretten, at de to mails, som ledelsen havde sendt, lige efter FOA var blevet kontaktet, lagde et betydeligt pres på medarbejderne for ikke at kontakte FOA. Dette udgjorde organisationsfjendtlig adfærd. Også den sidste mail, hvori direktøren indirekte opfordrede medarbejderne til ikke at være eller blive medlemmer af FOA, udgjorde (ikke overraskende) organisationsfjendtlig adfærd.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsgivere aldrig – hverken direkte eller indirekte – bør komme med udtalelser, som har til formål at afskrække medarbejdere fra at være medlem af eller kontakte den overenskomstbærende organisation, og

• at det i øvrigt må noteres, at retsformanden i den konkrete sag nåede frem til, at det var usagligt at indføre en bødeordning, uagtet at almindelige ansættelsesretlige sanktioner efter omstændighederne kan være mere indgribende end en bøde.

   

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.