U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

08.12.2022 | Industrial relations

Written by

Ditte Damsgaard
Associate

Ekstra frihed udløste ikke ugyldighed

Aftaler om variabel arbejdstid var ikke ugyldige, selvom medarbejderne i gennemsnit arbejdede under normalarbejdstiden set over aftaleperioden.

I nogle overenskomster kan der aftales varierende ugentlig arbejdstid. En sådan aftale medfører, at medarbejderne kan arbejde over den normale daglige og/eller ugentlige arbejdstid, uden at arbejdsgiver skal betale tillæg for overarbejde, såfremt medarbejderne arbejder mindre i andre perioder. I denne sag skulle en faglig voldgift bl.a. tage stilling til, om en sådan aftale var gyldig, når den reelle gennemsnitlige ugentlige arbejdstid endte væsentligt under de aftalte 37 timer.

Sagen drejede sig om otte polske tømrere, der var ansat i en dansk vikarvirksomhed. I henhold til Bygningsoverenskomsten indgået mellem DI og 3F var der indgået aftaler om varierende arbejdstid af 12 måneders varighed. Med aftalerne var udgangspunktet om, at den daglige hhv. ugentlige arbejdstid var 8 og 37 timer, fraveget. Det blev i stedet aftalt, at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over perioden var 37 timer.

Flere af tømrerne havde meget lange perioder, hvor de slet ikke arbejdede, mens de i andre uger arbejdede meget. Samlet set arbejdede tømrerne væsentligt under 37 timer pr. uge i gennemsnit i de 12 måneder.

Den faglige organisation mente, at arbejdstidsaftalerne var ugyldige, og at der derfor skulle ske betaling for overarbejde efter de normale arbejdstidsregler. Som begrundelse anførte den faglige organisation, at vikarvirksomheden hverken kunne dokumentere, at medarbejderne var blevet tilbudt 37 timers arbejde pr. uge i gennemsnit, eller redegøre for, om de lange perioder uden arbejde var ferie, afspadsering eller anden frihed.

Aftalerne om varierende ugentlig arbejdstid var gyldige
Opmanden konstaterede indledningsvis, at det ikke i sig selv fører til, at aftaler om varierende ugentlig arbejdstid er ugyldige, hvis medarbejderne ender med at arbejde mindre end den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer i gennemsnit.

Vikarvirksomheden havde godtgjort, at tømrerne kunne have fået 37 timers arbejde i gennemsnit pr. uge, hvis de ønskede det. Vikarbureauet manglende arbejdskraft, og tømrerne blev tilbudt arbejde under det ulønnede fravær. Adgangen til at holde ulønnet frihed blev givet for at fastholde tømrerne, der gerne ville have mulighed for at tage hjem til Polen.

Herudover bemærkede opmanden, at der ikke var noget overenskomstmæssigt krav om registrering af fraværstyper, og idet registreringen gjorde det muligt til enhver tid at beregne, hvad den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var, var arbejdstids- og fraværsregistreringen ikke overenskomststridig.

På denne baggrund fandt opmanden, at arbejdstidsaftalerne var gyldige, og at der derfor ikke skulle betales for overarbejde efter de normale arbejdstidsregler.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at en aftale om varierende ugentlig arbejdstid som udgangspunkt er gyldig, selvom den gennemsnitlige arbejdstid set over aftaleperioden er under den normale ugentlige arbejdstid. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.