Ej godtgørelse i Højesteret til mystery shopper

Fleksjobber kunne ikke tilkendes godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, da hun ikke havde søgt en stilling ved virksomheden. 

Written by

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på de i forskelsbehandlingsloven beskyttede kriterier i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. Sker dette, kan det medføre pligt til at betale en godtgørelse til den ansøger, der er blevet forskelsbehandlet.

Spørgsmålet i denne sag var, om man kan blive tilkendt en godtgørelse for forskelsbehandling, hvis man ikke har søgt om ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver, men alene henviser til formuleringen på baggrund af oplysninger i et stillingsopslag eller på virksomhedens hjemmeside.

I sagen slog en virksomhed en stilling som mystery shopper op på Jobnet. Stillingsopslaget vedrørte en enkelt opgave som mystery shopper i en brillebutik mod et vederlag på 200 kr., og det fremgik af opslaget, at der som udgangspunkt ikke ville blive tildelt andre opgaver end denne ene opgave. Der var i jobopslaget henvist til virksomhedens hjemmeside, hvor det fremgik af en generel beskrivelse af jobbet som mystery shopper, at personer visiteret til fleksjob ikke kunne ansættes som mystery shopper i virksomheden.

Klageren i sagen var tilkendt fleksjob og rettede henvendelse til virksomheden med en forespørgsel om, hvorfor man ikke kunne blive mystery shopper, når man var i fleksjob. Virksomheden svarede, at virksomhedens ”setup” ikke var foreneligt med brug af fleksjobbere.

Fleksjobberen anlagde herefter sag med påstand om, at virksomheden havde udsat hende for ulovlig forskelsbehandling, og krævede en godtgørelse på 25.000 kr., som var det beløb, hun mente, at hun kunne have tjent i jobbet. Fleksjobberen gjorde gældende, at hun havde krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, uanset at hun ikke havde sendt en ansøgning til virksomheden, idet oplysningerne på virksomhedens hjemmeside, som stillingsopslaget henviste til, medførte, at hun var forhåndsafvist til stillingen på grund af sit handicap, og at en ansøgning derfor ville være overflødig og formålsløs.

Virksomheden gjorde heroverfor gældende, at fleksjobberen aldrig havde søgt om ansættelse, heller ikke i stillingen i det konkrete stillingsopslag. Virksomheden gjorde derudover gældende, at formålet med at angive, at personer i fleksjob ikke kunne ansættes i jobbet som mystery shopper, ikke var at frasortere fleksjobbere, men at informere om, at der ikke var faste stillinger med et fast timetal som mystery shopper i virksomheden.

Byretten og landsretten fandt, at fleksjobberens henvendelse til virksomheden måtte anses for en tilkendegivelse af, at hun ønskede at søge jobbet i stillingsopslaget, og at virksomhedens svar måtte anses som et afslag begrundet i, at hun var visiteret til fleksjob. Begge instanser fandt på denne baggrund, at virksomhedens afslag udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap, men fastslog også, at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Sagen blev med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet anket til Højesteret, der udtalte, at godtgørelse i medfør af forskelsbehandlingsloven for krænkelse af en persons rettigheder efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende har ansøgt om ansættelse hos arbejdsgiveren. Da det måtte lægges til grund, at fleksjobberen ikke havde ansøgt om ansættelse i en stilling hos arbejdsgiveren, fandt Højesteret, at hun ikke skulle tilkendes en godtgørelse i medfør af forskelsbehandlingsloven.

Virksomheden blev derfor frifundet. 

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen fra Højesteret ikke overraskende fastslår, at det følger af forskelsbehandlingsloven, at det er en forudsætning for retten til godtgørelse efter loven, at den person, der hævder at være blevet forskelsbehandlet i ansættelsessituationen, rent faktisk har søgt en stilling hos den pågældende arbejdsgiver,

• at det forhold, at en virksomhed i strid med forskelsbehandlingsloven angiver i et stillingsopslag, at personer omfattet af de beskyttede kriterier ikke kan opnå ansættelse, vil i stedet kunne føre til, virksomheden pålægges at betale en bøde for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, og

• at en ændret retstilstand på dette område således vil kræve en ændring af forskelsbehandlingsloven.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.