Den kamuflerede opsigelse

Det var usagligt at opsige en medarbejder, der var fraværende på grund af datterens selvmordsforsøg – også selvom stillingen samtidig blev nedlagt.

Written by

Rebekka Bormann Thorn

Ida Elise Tommerup

Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i tilfælde af fx alvorlig sygdom eller ulykke i nærmeste familie, hvor medarbejderens tilstedeværelse er påtrængende nødvendig. I denne sag skulle Vestre Landsret tage stilling, hvorvidt opsigelsen af en medarbejder reelt var begrundet i fravær grundet tvingende familiemæssige årsager, eller om der var tale om en saglig stillingsnedlæggelse.

Sagen handlede om en kvindelig medarbejder, som efter ca. halvanden måneds ansættelse meddelte sin arbejdsgiver, at hun ikke kunne møde fysisk op på arbejde, da hendes datter netop havde forsøgt at begå selvmord, men at hun i stedet ville forsøge at klare sine arbejdsopgaver hjemmefra.

Efter 2 ugers fravær sygemeldte medarbejderen sig i yderligere 2 uger, da hun stadig var påvirket af datterens selvmordsforsøg. Fire dage senere blev medarbejderen opsagt. Opsigelsen var ubegrundet, men henviste til den bestemmelse i ansættelseskontrakten, der omhandlede 120-dagesreglen.

Medarbejderen indbragte herefter sagen for retten, fordi medarbejderen mente, at opsigelsen var i strid med hendes ret til fravær som følge at tvingende familiemæssige årsager.

Arbejdsgiveren argumenterede omvendt for, at årsagen til opsigelsen var, at stillingen blev nedlagt, da det under medarbejderens fravær havde vist sig, at der ikke var nok opgaver til at opretholde stillingen som en fuldtidsstilling. Stillingen var fortsat nedlagt. Arbejdsgiveren henviste desuden til, at det var en fejl, at man i opsigelsen havde henvist til 120-dagesreglen.

Byretten fandt, at medarbejderens fravær utvivlsomt var begrundet i datterens selvmordsforsøg, og at medarbejderen på den baggrund var beskyttet mod afskedigelse i medfør af lov om lønmodtagers fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Byretten fandt endvidere, at arbejdsgiverens efterfølgende begrundelse for opsigelsen om, at stillingen var blevet nedlagt, udgjorde en ”kamuflering af opsigelsesgrunden”, også i lyset af, at arbejdsgiveren under medarbejderens fravær gentagne gange havde spurgt, hvornår medarbejderen forventede at kunne genoptage arbejdet. Byretten tilkendte på den baggrund medarbejderen en godtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Arbejdsgiveren ankede efterfølgende sagen til Vestre Landsret. Flere af arbejdsgiverens ansatte var indkaldt som vidner i landsretssagen og forklarede bl.a., at de under medarbejderens fravær havde løst dennes opgaver inden for almindelig arbejdstid, at medarbejderen ikke havde haft mange opgaver, at der ikke efter afskedigelsen af medarbejderen var blevet ansat andre til at varetage hendes opgaver, ligesom stillingen heller ikke senere var blevet genoprettet.

Vestre Landsret fandt imidlertid også, at medarbejderen på opsigelsestidspunktet havde ret til fravær i henhold til lov om lønmodtagers fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager som følge af datterens selvmordsforsøg, og at opsigelsen var begrundet i dette fravær. Landsretten stadfæstede derfor byrettens afgørelse.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at der gælder en særlige beskyttelse af medarbejdere, der har fravær grundet tvingende familiemæssige årsager, og
  • at arbejdsgiverne derfor skal træde varsomt, når de ønsker at afskedige medarbejdere, der har et sådant fravær, også i situationer, hvor medarbejderen kun har været ansat i kort tid.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.