Written by

I tilfælde af force majeure kan det være berettiget at hjemsende en medarbejder uden løn. Det følger af praksis på det arbejdsretlige område. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor arbejdsgiver er nærmest til at bære risikoen. Spørgsmålet for Arbejdsretten i denne sag var, om det var berettiget eller uberettiget, at en virksomhed sendte en butiksdetektiv hjem uden løn under nedlukningen.    

Butiksdetektiven var ansat i en lille virksomhed med fem ansatte, der arbejdede for en enkelt kunde, der havde en række butikker i lufthavnen. Som følge af nedlukningen lukkede kunden alle sine butikker og opsagde virksomhedens kontrakt med øjeblikkelig virkning.

Virksomheden var omfattet af en overenskomst, men overenskomstparterne på området havde ikke indgået en aftale om hjemsendelse uden løn eller om opsigelse uden varsel i tilfælde af force majeure eller arbejdsmangel. Virksomheden kendte til muligheden for at opnå lønkompensation, men undlod at benytte denne mulighed. Virksomheden hjemsendte i stedet butiksdetektiven uden løn under henvisning til retsgrundsætningen om force majeure.

I første omgang var forventningen, at hjemsendelsen skulle vare lidt under en måned, men efter ca. 14 dage blev hjemsendelsen forlænget på ubestemt tid. Butiksdetektiven fik i mellemtiden afslag på både dagpenge og kontanthjælp. I maj valgte fagforeningen derfor at ophæve ansættelsen og rejse krav om betaling af løn i perioden fra hjemsendelsen samt krav om betaling af bod for brud på overenskomsten.

Efterbetaling af løn, men ingen bod
Arbejdsretten fastslog indledningsvis, at arbejdsgiver som følge af de almindelige retsgrundsætninger om force majeure kan hjemsende medarbejdere uden løn i tilfælde, hvor en begivenhed, som arbejdsgiver hverken kunne forudse eller have indflydelse på, forhindrer arbejdets udførelse.

I den konkrete situation kom Arbejdsretten dog frem til, at virksomheden var nærmest til at bære risikoen for den opståede situation. Virksomheden blev derfor pålagt at efterbetale lønnen for hjemsendelsesperioden.

Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden kunne have fået op til 23.000 kr. i lønkompensation pr. måned pr. fuldtidsansat, men havde undladt at benytte denne mulighed. Arbejdsretten fremhævede også, at butiksdetektivens situation gennem lang tid var behæftet med stor usikkerhed.   

I forhold til spørgsmålet om bod fandt Arbejdsretten, at der havde været tvivl om, hvorvidt butiksdetektiven kunne hjemsendes uden løn. Virksomheden blev derfor ikke pålagt at betale bod.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter, at der er situationer, hvor arbejdsgiver kan hjemsende medarbejdere uden løn under henvisning til retsgrundsætningen om force majeure, men
• at afgørelsen også illustrerer, at der må foretages en konkret vurdering af, hvem der er nærmest til at bære risikoen for den opståede situation, samt
• at det i denne sag blev tillagt væsentlig betydning, at regeringen og arbejdsmarkedets parter havde etableret en kompensationsordning, som arbejdsgiver ikke havde gjort brug af.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.