U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

01.12.2020 | International work

Written by

Yvonne Frederiksen
Partner LLM

Coronavirus – Forlængelse af midlertidig arbejdsfordelings­ordning til udgangen af 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale om at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning for det private arbejdsmarked til udgangen af 2021.

Vi har tidligere skrevet en nyhed om den oprindelige trepartsaftale for den (nye) midlertidige arbejdsfordelingsordning, som kan læses her. Vi har også beskrevet det efterfølgende lovforslag om den midlertidige ordning for arbejdsfordeling, der er tilgængelig her.

Den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter indebærer, at muligheden for etablering af midlertidig arbejdsfordeling forlænges således, at virksomheder på det private arbejdsmarked kan anvende ordningen i hele 2021, uanset om de har benyttet ordningen i 2020.

Derudover indeholder trepartsaftalen også enkelte tilpasninger af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, bl.a.:

  • Landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer vil kunne aftale at åbne for muligheden for, at virksomheder nedsætter arbejdstiden med op til 80 % frem for de nuværende maksimale 50 %
  • For funktionærer vil ledighed som udgangspunkt skulle placeres i hele dage, dog med mulighed for at fravige udgangspunktet efter aftale (i overenskomstdækkede virksomheder skal aftalen indgås efter reglerne for lokalaftaler, mens den i ikke-overenskomstdækkede virksomheder skal indgås med en medarbejderrepræsentant)
  • For ikke-funktionærer kan ledigheden i forbindelse med en midlertidig arbejdsfordeling placeres i timer
  • Mindsteudbetalingsreglen suspenderes for personer omfattet af ordningen
  • Det præciseres, at det kræver minimum 2 medarbejdere at etablere en midlertidig arbejdsfordeling i en virksomhed, afdeling eller produktionsenhed
  • Opsagte medarbejdere kan fortsat pålægges at arbejde i en virksomhed, der er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, hvis deres arbejdstid nedsættes svarende til arbejdsfordelingen, og hvis de modtager fuld løn
  • Det præciseres, at det ved et uforudset og kortvarigt behov for merarbejde er muligt at anvende afløsere, når virksomheden har etableret en midlertidig arbejdsfordeling. Det er dog en forudsætning, at personer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, under merarbejdet arbejder i samme omfang, som de gjorde forud for nedsættelsen af arbejdstiden.

Norrbom Vinding bemærker

  • at det med den nye aftale vil være muligt at anvende ordningen om midlertidig arbejdsfordeling i hele 2021, uanset om virksomheden tidligere har anvendt ordningen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.