U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

25.10.2022 | Employment law

Written by

Rasmus Linding
Partner

Når ét fuldtidsjob ikke kan gøre det

Det var berettiget at bortvise en medarbejder, der havde påtaget sig bibeskæftigelse i et betragteligt omfang, herunder i en sygeperiode, uden at orientere arbejdsgiveren.

En funktionær kan alene påtage sig andre hverv uden arbejdsgiverens samtykke, hvis det kan ske uden ulempe for arbejdsgiveren. Det aftales desuden ofte i ansættelseskontrakten, at erhvervsmæssig bibeskæftigelse kræver samtykke fra arbejdsgiveren. Temaet i denne sag for Østre Landsret var, om en arbejdsgiver kunne bortvise en medarbejder, fordi medarbejderens bibeskæftigelse, som arbejdsgiveren var bekendt med, havde antaget et betragteligt og uventet omfang, herunder under medarbejderens sygefravær. 

Sagen handlede om en funktionær, der var ansat som driftsplanlægger i et sikkerhedsfirma, og som havde en bibeskæftigelse som turistbuschauffør. Sikkerhedsfirmaet var bekendt med bibeskæftigelsen, men ikke med, hvilket omfang bibeskæftigelsen faktisk havde. Da driftsplanlæggeren oplevede et stort arbejdspres, sygemeldte han sig på ubestemt tid.

Efter 1½ måneds sygefravær valgte arbejdsgiveren at opsige driftsplanlæggeren. Arbejdsgiveren lagde vægt på, at der fortsat ikke var udsigt til, at han snart ville vende tilbage, og at han samtidig havde tilkendegivet, at han ikke var interesseret i at udføre en væsentlig del af sine arbejdsopgaver

I opsigelsesperioden, hvor driftsplanlæggeren fortsat var sygemeldt, fandt sikkerhedsfirmaet ud af, at han havde arbejdet næsten fuld tid som buschauffør – også i sygefraværsperioden – hvorfor sikkerhedsfirmaet fik afslag på sygedagpengerefusion.

Bibeskæftigelse uforenelig med hovedbeskæftigelsen
Da sikkerhedsfirmaet mente, at bibeskæftigelsens omfang var uforeneligt med driftsplanlæggerens stilling og havde forhalet hans raskmelding, blev han bortvist. Driftsplanlæggeren indbragte opsigelsen og bortvisningen for domstolene og gjorde gældende, at sikkerhedsfirmaet havde kendt til og accepteret bibeskæftigelsen. Både i byretten og landsretten blev sikkerhedsfirmaet dog frifundet.

Landsretten lagde til grund, at driftsplanlæggeren havde givet udtryk for, at han ikke brød sig om en væsentlig del af sine opgaver, og at det derfor var tvivlsomt, om han kunne vende tilbage til disse opgaver. Da der foruden det hidtidige sygefravær fortsat var udsigt til et betydeligt sygefravær, og da det i øvrigt heller ikke kunne udelukkes, at bibeskæftigelsen havde bidraget til dette sygefravær, fandt landsretten, at opsigelsen var saglig.

Under hensyn til at driftsplanlæggeren havde påtaget sig bibeskæftigelse i et meget betydeligt omfang, som endda var blevet forøget under sygefraværet og dette uden at orientere sikkerhedsfirmaet herom, fandt landsretten også bortvisningen berettiget.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at forholdene omkring en medarbejders bibeskæftigelse efter omstændighederne kan udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, herunder hvis omfanget af bibeskæftigelsen i en sygefraværsperiode antager et betydeligt omfang, som overstiger, hvad arbejdsgiver må kunne forvente.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.