Overenskomst eller ej?

Ifølge Arbejdsretten havde en lokalaftale ikke opnået status som overenskomst, og arbejdsgiver kunne derfor godt opsige aftalen som en lokalaftale

Written by

Inden for arbejdsretten er der stor forskel på, hvordan – og hvor nemt – overenskomster henholdsvis lokalaftaler kan opsiges. I denne sag skulle et udvidet formandskab fra Arbejdsretten konkret tage stilling til, om opsigelsen af en lokalaftale kunne ske (selvstændigt) efter reglerne for opsigelse af lokalaftaler, eller om lokalaftalen var blevet til en integreret del af overenskomsten og kun kunne opsiges efter reglerne i Hovedaftalen.

Sagen vedrørte en lokalaftale, der i sin oprindelige form stammede fra 1978. Lokalaftalen vedrørte ansættelse på funktionærlignende vilkår for fag- og ufaglærte medarbejdere i ground handling-funktionen i Københavns Lufthavn. I forbindelse med at selskabet opsagde en række lokalaftaler efter processen i Industriens Overenskomst, var de faglige klubber af den opfattelse, at lokalaftalen havde status som en overenskomst og derfor krævede opsigelse og frigørelse efter Hovedaftalens regler.

Den faglige organisation var af den opfattelse, at man måtte lægge væsentlig vægt på hensigten bag den oprindelige lokalaftale og ikke den formelle titel, idet det om hensigten bl.a. fremgik, at aftalen var en bestanddel af Jernets Overenskomst, der i dag er Industriens Overenskomst, og derudover var der ikke hjemmel til at fravige overenskomsten på den måde, som aftalen gjorde, hvorfor det måtte anses for at være en virksomhedsoverenskomst.

Heroverfor stod arbejdsgiveren, der mente, at lokalaftalens titel var afgørende, at aftalen var indgået mellem de lokale parter og ikke overenskomstparterne og særligt, at de pågældende medarbejdere ved opsigelse af aftalen blev ”grebet” af Industriens Overenskomsts regler for ansættelse på funktionærlignende vilkår, hvorfor hensynene bag Hovedaftalens opsigelsesregler ikke var til stede, og at lokalaftalen i øvrigt indeholdt særlige opsigelsesregler, som netop var blevet fulgt af virksomheden.

Arbejdsretten bemærkede indledningsvis med henvisning til aftalens titel, henvisningen til overenskomsten og det faktum, at det var lokale parter, der havde forhandlet aftalen, at der var tale om en lokalaftale indgået under Industriens Overenskomst. Spørgsmålet var herefter, om lokalaftalen alligevel var en sådan integreret del af Industriens Overenskomst, at opsigelsesreglerne alligevel ikke var de almindelige regler for opsigelse af en lokalaftale.

I den sammenhæng udtalte Arbejdsretten bl.a., at for at en lokalaftale undtagelsesvis deler skæbne med overenskomsten, skal lokalaftalen – uanset om den har været gældende længe og omhandler væsentlige ansættelsesvilkår – have været underlagt realitetsforhandlinger mellem overenskomstparterne – ikke de lokale parter. Det er ikke nok, at overenskomstparterne har rådgivet de lokale forhandlere.

På baggrund af en samlet vurdering ud fra bl.a. disse kriterier fandt Arbejdsretten, at lokalaftalen ikke var en integreret del af Industriens Overenskomst, hvorfor arbejdsgiveren blev frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen bekræfter, at det kræver særlige holdepunkter, hvis en lokalaftale undtagelsesvis er blevet en integreret del af en overenskomst – dette uanset om lokalaftalen har været gældende længe og vedrører væsentlige ansættelsesvilkår, og
  • at grundlæggende principper om ordlyds- og formålsfortolkning også understøtter, at der som altovervejende udgangspunkt må opretholdes en klar sondring mellem de grundlæggende arbejdsretlige aftaleformer som lokalaftaler, overenskomster og for den sags skyld hovedaftaler – herunder i forhold til opsigelsen af disse aftaler.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.