Ny vejledning om advokatundersøgelser
En arbejdsgruppe under Advokatrådet har udarbejdet en ny vejledning om advokatundersøgelser.
Formålet med vejledningen er bl.a. at styrke forventningsafstemningen over for de berørte og involverede i en advokatundersøgelse, herunder at skabe en større gennemsigtighed om processen.
Norrbom Vinding har deltaget i arbejdet med vejledningen via den følgegruppe, som har ydet input og sparring til arbejdsgruppen.
Advokat Jørgen Vinding udtaler:
”Vi har imødeset den nye vejledning om advokatundersøgelser fra Advokatrådet, som har været undervejs det sidste halve års tid.
Der er hermed skabt nogle rammer, som kan bidrage til det praktiske arbejde med undersøgelserne og ikke mindst til at tydeliggøre over for alle interessenter, hvad en advokatundersøgelse er, og hvad den kan bruges til.
Vi ser derfor frem til at tage den nye vejledning i brug ved fremtidige advokatundersøgelser.”
Vejledningen om advokatundersøgelser kan findes here .
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.