13.11.2020 | Employment law

Written by

Søren Skjerbek
Partner LLM

Mangelfulde brystundersøgel­ser

Det var sagligt at afskedige en sygehusdirektør, der ikke havde sikret, at der var en ordentlig proces for modtagelse og håndtering af patientklager.

Det er en del af ansvarsområdet for ledende medarbejdere at håndtere sager, hvor der er begået fejl og sikre, at disse fejl bliver rettet op. I denne sag skulle den faglige voldgift tage stilling til, om det var sagligt at afskedige en sygehusdirektør på grund af hans håndtering af en større mængde sager, hvor der var foretaget undersøgelser for brystkræft, der ikke levede op til retningslinjerne herom.

I 2018 kom det til sygehusdirektørens kendskab gennem Styrelsen for Patientsikkerhed, at retningslinjerne for undersøgelse for mulig brystkræft ikke havde været fulgt mellem 2013 og 2017.

Sygehusdirektøren iværksatte en proces for at finde de patienter, der var blevet undersøgt for at sikre, at de havde fået korrekt visitation og undersøgelse. Til de patienter, hvor dette ikke var sket, blev der fremsendt et tilbud om fornyede undersøgelser med forklaringen om, at afdelingen havde udvidet deres interne retningslinjer og undersøgelsestilbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede imidlertid, at denne tekst var faktuel forkert og vildledende, hvilket havde medført, at alene halvdelen af modtagerne havde takket ja til en fornyet undersøgelse.

I december udsendte regionen en pressemeddelelse om, at syv kvinder havde fået konstateret kræft som følge af mangelfulde brystundersøgelser. Regionsrådets forretningsudvalg fandt efter orienteringen om sagen, at sygehusdirektøren ikke havde levet op til sit ansvar og sine forpligtelser. Efterfølgende besluttede koncerndirektionen at indlede en afskedigelsessag mod sygehusdirektøren.

Manglende tillid
Sygehusdirektøren krævede godtgørelse for usaglig afskedigelse, bl.a. da han ikke var ansat, da den omhandlede praksis begyndte, samt at han ikke var sygehusledelsens kontaktperson, da den korrekte procedure blev indført, og de berørte kvinder ikke blev genindkaldt. Endvidere var han ikke ansvarlig for den første indkaldelse, der ikke adresserede, at der var tale om fejlbehandling.

Opmanden fandt, at sygehusdirektøren ikke havde sikret, at der blev udført løbende orientering og kontrol af sager om patientklager, hvilket havde medført, at ledelsen ikke blev bekendt med de mangelfulde brystundersøgelser i slutningen af 2016, hvor en patientklage blev modtaget. Derudover havde processen med identifikation og undersøgelse af de berørte patienter taget mere end 1 år og undervejs udløst kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samlet set konkluderede opmanden, at der forelå sådanne ledelsesmæssige svigt i håndteringen af sagen, at der var et sagligt grundlag for at afskedige sygehusdirektøren.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at selvom en leder ikke har været ansat i perioden, hvor en kritisabel adfærd har fundet sted blandt personalet eller ikke været bekendt med adfærden, kan lederen stadigvæk blive gjort ansvarlig for dels ikke at have skabt de nødvendige systemer for, at forholdet kunne være blevet afdækket og dels for, hvordan opfølgningen og evalueringen af adfærden er foregået, og
  • at – som det siges i præmisserne kan ”tillid til en virksomheds øverste ledelse være en flygtig størrelse, og uden den fornødne tillid er det ikke muligt at varetage opgaven som øverste leder”.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.