U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

06.05.2021 | Employment law

Written by

Sara Baldus
Senior Associate

Grænsen for omskoling

Det var sagligt at opsige en salgs- og logistikkoordinator, da omskoling til at kunne varetage markedsføringsopgaver lå ud over, hvad virksomheden skulle tilbyde.

En opsigelse af en funktionær skal være sagligt begrundet, fx i virksomhedens forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvis opsigelsen skyldes fx besparelser, eller hvis driften skal tilrettelægges anderledes, og der derfor opstår behov for andre kompetencer. Men når arbejdsgiverens behov for kvalifikationer og opgaver ændrer sig, i hvilken grad skal arbejdsgiveren så tilbyde omskoling af en eksisterende medarbejder som alternativ til opsigelser og nyansættelser? Det har Vestre Landsret set på i denne sag.

Sagen omhandlede en salgs- og logistikkoordinator, som oprindelig var uddannet indkøbsassistent. Hun varetog en del af virksomhedens bogføring, men løste også opgaver i virksomhedens produktion.

Efter ca. 5 års ansættelse blev medarbejderen opsagt. Opsigelsen blev begrundet i virksomhedens pressede økonomi og et driftsmæssigt behov for en medarbejder, som kunne varetage al virksomhedens bogføring, så opgaven kunne hjemtages fra revisor for at opnå besparelser, og som samtidig kunne udføre opgaver med markedsføring af virksomheden.

Virksomheden ansatte kort efter opsigelsen en ny administrativ medarbejder, som skulle varetage disse opgaver.

Salgs- og logikstikkoordinatoren mente, at virksomheden i stedet burde have opkvalificeret og omskolet hende til at løse opgaverne, og at opsigelsen dermed var usaglig. Sagen endte for retten. Medarbejderen henviste bl.a. til, at hun kunne have varetaget de resterende bogføringsopgaver efter en kort oplæring, at hun efter opsigelsen havde gennemført et markedsføringskursus over 6 uger, og at hun på den baggrund ville være i stand til også at varetage markedsføringsopgaverne. Virksomheden fastholdt på sin side, at det havde været sagligt begrundet at opsige salgs- og logistikkoordinatoren, da hun ikke besad de nødvendige kvalifikationer og heller ikke med en kortere oplæring ville kunne varetage opgaverne.

Ud over virksomhedens forpligtelse
Landsretten frifandt virksomheden. I forhold til bogføringsopgaverne konstaterede landsretten, at virksomheden ikke havde drøftet muligheden for at varetage bogføringsopgaverne med medarbejderen. Dermed havde virksomheden ikke godtgjort, at hun ikke efter en kortere oplæring ville have været i stand til at varetage de bogføringsopgaver, som blev hjemtaget fra revisoren.

I forhold til markedsføringsopgaverne fandt landsretten derimod, at salgs- og logistikkoordinatoren ikke var uddannet eller havde erfaring med markedsføringsopgaver. Et kursus af det omfang, som medarbejderen efter opsigelsen havde gennemført, sammenholdt med bl.a. indkøbsassistentens anciennitet og manglende erfaring bevirkede samlet set, at omskoling inden for markedsføring lå ud over, hvad virksomheden efter dens størrelse og økonomiske situation var forpligtet til at tilbyde. Byretten var nået til et andet resultat.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen illustrerer, at ved ændringer i virksomhedens driftsmæssige behov for kompetencer, fx i forbindelse med besparelser, skal det på baggrund af de konkrete omstændigheder overvejes, om en medarbejder vil kunne oplæres til at varetage sådanne nye opgaver i stedet for at blive opsagt, og
  • at virksomhedens økonomiske situation kan spille ind i denne vurdering, idet det i tidligere praksis er fastslået, at virksomheder, som er i en ”overlevelsessituation” som følge af økonomiske vanskeligheder, som udgangspunkt ikke er forpligtede til at tilbyde fx omskoling af medarbejdere.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.