Written by

Kommissionen fremsatte tilbage i april 2018 et forslag til et nyt direktiv, som skal øge beskyttelsen af whistleblowere, der rapporterer overtrædelser af EU-regler. Direktivet blev vedtaget efter en række tilpasninger i oktober 2019, som skal være implementeret i medlemsstaterne senest i december 2021. Nu er et udkast til lovforslag for den danske implementering af direktivet sendt i høring.

Formålet med reglerne er grundlæggende, at alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold skal frem i lyset, og at de, der bringer sådanne forhold frem, ikke skal udsættes for repressalier som følge af det. Der stilles i den forbindelse krav om, at private arbejdsgivere med mere end 50 medarbejdere og offentlige arbejdsgivere skal etablere whistleblowerordninger. Vi har nedenfor skitseret hovedelementerne i lovudkastet.

Hvad kan der indberettes om?
Lovudkastet har, ligesom det bagvedliggende direktiv, et bredt anvendelsesområde, da det fremgår af forslaget, at der kan indberettes om overtrædelser af EU-retsakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for det bagvedliggende direktiv, samt danske love og regler, der gennemfører disse.

I det danske lovudkast er det derudover tilføjet, at der generelt kan indberettes om ”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”, som bl.a. kan være almindelige strafbare forhold, der ikke er reguleret i EU-retten, og forhold, som må anses for at være i offentlighedens interesse at afdække. Desuden følger det af bemærkningerne til lovudkastet, at indberetninger om medarbejderens eget ansættelsesforhold som udgangspunkt falder uden for, hvad der kan indberettes om, medmindre forholdet angår en alvorlig lovovertrædelse eller øvrige alvorlige forhold – dette kan eksempelvis være seksuel chikane eller anden grov chikane.

Hvem kan indberette?
Det er whistleblowere, som kan indberette om ovenstående lovovertrædelser. Lovforslaget definerer en whistleblower som en ”fysisk person, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter”, som herudover skal være omfattet af en af de persongrupper, som lovforslaget opregner. Disse er bl.a. arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende, medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed. Medarbejdere ved arbejdsgiverens samarbejdspartnere og leverandører er også omfattede.

Hvad indebærer den interne ordning?
”Juridiske enheder” med 50 eller flere beskæftigede skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette de ovenstående lovovertrædelser. Efter bemærkningerne til lovudkastet skal ”juridiske enheder” forstås i overensstemmelse med CVR-lovens definition. Det betyder, at en arbejdsgiver, der har eget CVR-nummer og har mere end 50 beskæftigede, skal oprette en selvstændig whistleblowerordning, hvilket også gælder, selvom der er tale om koncernforbundne virksomheder. Arbejdsgivere, der har mellem 50-249 medarbejdere, kan have en fælles whistleblowerordning.

En intern whistleblowerordning skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. Mundtlig indberetning skal på whistleblowerens anmodning være mulig via et fysisk møde inden for en rimelig frist.

Arbejdsgivere skal udpege en intern upartisk person eller afdeling (whistleblowerenhed), som skal modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren, følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren. Disse opgaver kan varetages af tredjeparter, fx advokater, hvis disse lever op til lovens krav om upartiskhed.

En intern whistleblowerordning skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og enhver tredjemand nævnt i indberetningen. Arbejdsgivere skal endvidere indføre passende procedurer for whistleblowerordningen, der sikrer, at whistlebloweren modtager en bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden for 7 dage efter modtagelsen heraf, at der omhyggeligt følges op på indberetninger, at whistlebloweren modtager feedback hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen,

Arbejdsgivere skal skriftligt dokumentere etableringen af og procedurerne for whistleblowerordningen.

Hvad indebærer den eksterne ordning?
Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om de ovenfor nævnte lovovertrædelser. Reglerne for den eksterne ordning følger i vidt omfang de ovenfor nævnte regler for de interne ordninger.

Det følger af bemærkningerne til lovudkastet, at der ikke er krav om, at en whistleblower først benytter sig af en arbejdsgivers interne ordning, før der kan indberettes til den eksterne ordning.

Hvad er beskyttelsesbetingelserne, og hvad indebærer beskyttelsen?
Lovforslaget har grundlæggende til formål at yde whistleblowere en beskyttelse mod repressalier, så whistleblowere faktisk får indberettet lovovertrædelser af EU-retten og andre alvorlige lovovertrædelser. Whistleblowere ydes derfor en særlig beskyttelse efter loven, når de indberetter lovovertrædelser til enten en intern ordning eller til den eksterne ordning, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde.

En whistleblower, der lever op til beskyttelsesbetingelserne ovenfor, anses ikke for at have tilsidesat en lovbestemt tavshedspligt og ifalder ikke ansvar herfor, forudsat at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nødvendig for at afsløre de forhold, der kan indberettes om efter loven.

Godtgørelse, bevisbedømmelse og straf
Hvis en whistleblower til trods for lovforslagets forbud mod repressalier alligevel udsættes for disse, har whistlebloweren ret til en godtgørelse, der følger niveauet for ligebehandlingsloven, og en medarbejder, som er blevet afskediget for at indberette som whistleblower, kan efter omstændighederne have krav på genansættelse.

Lovforslaget indeholder en regel om omvendt bevisbyrde, som indebærer, at hvis en whistleblower beviser at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter lovforslaget og lidt en ulempe, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.

Herudover kan overtrædelse af visse af lovforslagets bestemmelser strafsanktioneres med bøde. Dette er tilfældet, hvis en person forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tavshedspligten i lovforslaget eller i forhold til whistleblowere, der bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger. Arbejdsgivere kan ligeledes straffes, hvis de ikke overholder deres retlige forpligtelser efter forslaget.

Anonymitet?
Efter direktivet er det overladt til medlemsstaterne at beslutte, om der nationalt skal være mulighed for at indberette anonymt til whistleblowerordningerne.

Efter lovudkastet er det foreslået, at arbejdsgivere selv kan beslutte, om det skal være muligt at indberette på anonym basis til de interne whistleblowerordninger. Omvendt er der i lovudkastet lagt op til, at det skal være muligt at foretage anonyme indberetninger til den eksterne ordning, der placeres hos Datatilsynet.

Lovens ikrafttræden
Loven træder i kraft den 17. december 2021, hvilket er sammenfaldende med implementeringsfristen for direktivet.

Imidlertid er det sådan, at pligten for private arbejdsgivere med mellem 50-249 medarbejdere til at etablere whistleblowerordningen først indtræder den 17. december 2023.

Norrbom Vinding har allerede gennem en årrække faciliteret whistleblowerordninger for arbejdsgivere gennem et samarbejdsarbejde med den førende IT-leverandør, som på en enkel måde sikrer muligheden for anonyme indberetninger tovejskommunikation samt hurtig behandling af indberetningen, og vi er allerede nu i gang med at sætte whistleblowerordninger op for samarbejdspartnere, der allerede gerne nu vil leve op til de kommende regler. Har man spørgsmål til disse ordninger, kan man kontakte advokat Søren Skjerbek på ssk@norrbomvinding.com eller advokat Søren Terp Kristophersen på stk@norrbomvinding.com.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.