Written by
Whistleblowerordninger – lovforslag fremsat i Folketinget
Justitsministeren har fremsat et nyt forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, som skal implementere et EU-direktiv herom, og forslaget lægger fortsat op til en ”overimplementering” af direktivet.
Kommissionen fremsatte tilbage i april 2018 et forslag til et nyt direktiv, som skal øge beskyttelsen af whistleblowere, der rapporterer om overtrædelser af EU-regler. Direktivet blev vedtaget efter en række tilpasninger i oktober 2019, som skal være implementeret i medlemsstaterne senest i december 2021. Et udkast til lovforslag blev sendt i høring den 24. februar 2021, som vi tidligere har skrevet om her. Nu er der så endelig blevet fremsat et lovforslag i Folketinget. På de væsentlige punkter er lovforslaget identisk med det tidligere udkast. Dog er der enkelte mindre ændringer, men de vil ikke få (større) betydning for hovedparten af landets arbejdsgivere.
Formålet med reglerne er grundlæggende, at alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold skal frem i lyset, og at de, der bringer sådanne forhold frem, ikke skal udsættes for repressalier som følge af det. Der stilles i den forbindelse krav om, at private arbejdsgivere med mere end 50 medarbejdere og offentlige arbejdsgivere skal etablere whistleblowerordninger. I vores sidste nyhed skitserede vi hovedtrækkene i udkastet til lovforslaget, som i vidt omfang svarer til det fremsatte lovforslag. Der er dog imidlertid foretaget nogle ændringer, som vi vil kommentere nærmere nedenfor.
Nyt i lovforslaget – nationale særregler i forhold til eksterne whistleblowerordninger
Det fremgik af udkastet til lovforslaget, at Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning. Herudover fremgår det nu af det fremsatte lovforslag, at både Justitsministeriet og Forsvarsministeriet også etablerer uafhængige og selvstændige eksterne whistleblowerordninger til indberetning af oplysninger om overtrædelser i henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.
I udkastet til lovforslaget var der herudover en bestemmelse om en informationspligt for eksterne whistleblowerordninger, men den er ikke med i det fremsatte lovforslag.
Lovens ikrafttræden
Direktivet skal være implementeret senest den 17. december 2021. For mellemstore virksomheder (dvs. enheder i den private sektor med 50 til 249 ansatte) er fristen for implementering dog den 17. december 2023.
I overensstemmelse hermed fremgår det af lovforslaget, at loven træder i kraft den 17. december 2021, men at lovens kapitel 3, der vedrører arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 ansatte, først træder i kraft den 17. december 2023.
Norrbom Vinding har allerede gennem en årrække faciliteret whistleblowerordninger for arbejdsgivere gennem et samarbejdsarbejde med den førende IT-leverandør, som på en enkel måde sikrer muligheden for anonyme indberetninger, tovejskommunikation samt hurtig behandling af indberetningen, og vi er allerede nu i gang med at sætte whistleblowerordninger op for samarbejdspartnere, der allerede gerne nu vil leve op til de kommende regler. Har man spørgsmål til disse ordninger, kan man kontakte advokat Søren Skjerbek på ssk@norrbomvinding.com eller advokat Søren Terp Kristophersen på stk@norrbomvinding.com.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.