Written by
Ny dom fra Højesteret: Fastholdelsesbonus var ikke løn
I en ny dom har Højesteret fastslået, at en fastholdelsesbonus ikke var løn i konkurslovens forstand. Dommen må formentlig forventes at få betydning for spørgsmålet om, hvorvidt fastholdelsesbonus er omfattet af funktionærlovens § 17 a.
Written by
Sara Baldus
Tobias Bessing
Forfattere
Hvis en bonus til en funktionær anses for at være vederlag for en arbejdsindsats, gælder funktionærlovens § 17 a. Bestemmelsens krav om, at funktionæren har krav på en forholdsmæssig andel ved fratrædelse, bevirker, at det ikke er muligt at betinge bonus af, at medarbejderen er ansat på en bestemt dato i fremtiden (fastholdelsesbonus), hvis bonusbeløbet anses for vederlag. Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at tildele en medarbejder en fastholdelsesbonus, der ikke anses for vederlag og dermed ikke omfattes af funktionærlovens § 17 a, har været genstand for flere sager de senere år. Højesteret fastslog i 2012, at en fastholdelsesbonus til enkelte medarbejdere i et selskab i energisektoren ikke var løn, men derimod en ren præmiering for at forblive i stillingen i en periode, der bl.a. var vigtig for forsyningssikkerheden i Danmark, hvorimod Højesteret i 2017 fandt, at en fastholdelsesbonus efter en konkret vurdering skulle anses for løn, herunder fordi der var stillet krav om performance på et vist niveau.
Nu har Højesteret haft lejlighed til at se på spørgsmålet igen – denne gang fra en konkursretlig vinkel.
Plads i konkursordenen
Sagen vedrørte konkursboet efter en større dansk virksomhed. Inden konkursen havde selskabet indgået aftaler med tre nøglemedarbejdere om en fastholdelsesbonus for at blive i deres stillinger til en bestemt dato. Efter konkursen indtrådte kurator i medarbejdernes ansættelsesforhold og bad dem arbejde videre en kort periode. Det havde den betydning, at medarbejdernes krav på løn for arbejde for boet blev løftet op i konkursordenen som massekrav, og som derfor ville skulle betales før andre kreditorer.
Medarbejderne rejste senere krav på at få udbetalt fastholdelsesbonussen som massekrav, men det afviste boets kurator af flere grunde, herunder fordi fastholdelsesbonussen ikke udgjorde løn i konkurslovens forstand.
Løn eller præmie
Uoverensstemmelsen blev videreført først til skifteretten og siden til landsretten og Højesteret. Medarbejderne gjorde gældende, at fastholdelsesbonussen var vederlag for en arbejdsindsats, da aftalen om fastholdelsesbonus blev indgået, fordi der i perioden ikke kunne gives lønforhøjelse på grund af den økonomiske situation i virksomheden. Konkursboet anførte heroverfor, at fastholdelsesbonussen blev ydet ud over medarbejdernes løn og bonus, og at retten hertil og størrelsen heraf ikke blev påvirket af medarbejdernes arbejdsindsats eller virksomhedens resultater, hvorfor det måtte være præmiering for at forblive i stillingen på samme måde som i Højesterets dom fra 2012.
Højesteret foretog en vurdering af den indgåede aftale om fastholdelsesbonus og fastslog, at bonussen ikke udgjorde løn i konkurslovens forstand. Højesteret lagde ved denne vurdering vægt på, at fastholdelsesbonussen alene var betinget af, at medarbejderne forblev i deres stillinger i en periode, at der ikke var feriepenge og pension tillagt, og at fastholdelsesbonussen efter aftalen ikke var honorering for en arbejdsindsats. Dermed havde medarbejdernes fastholdelsesbonus ikke status af massekrav efter konkursloven.
Norrbom Vinding bemærker
- at Højesterets dom fastslår, at en fastholdelsesbonus ikke anses for løn eller vederlag i konkurslovens forstand, hvis der er tale om en ren præmiering – uden særlige krav til performance – for at forblive i stillingen i en periode, der er kritisk for arbejdsgiverens virksomhed, og
- at der ikke umiddelbart er noget, der taler for, at konkurslovens afgrænsning af begrebet ’løn’ eller ’vederlag’ skulle være anderledes end det ansættelsesretlige, og som sådan har dommen formentlig også væsentlig betydning for spørgsmålet om, i hvilken udstrækning arbejdsgivere og medarbejdere kan indgå aftaler om fastholdelsesbonus, uden at en sådan bonus omfattes af funktionærlovens § 17 a.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere