U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

Når en høj hygiejnestandard ikke er nok

Østre Landsret har i en principiel delafgørelse fastslået, at en fødevarevirksomhed var erstatningsansvarlig for tre medarbejderes smitte med COVID-19.

Written by

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sikre og føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer bl.a. en pligt til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at reducere en eventuel risiko for smittespredning blandt medarbejderne i tilfælde af en pandemi. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en arbejdsgiver var erstatningsansvarlig over for tre medarbejdere, der var blevet smittet med COVID-19.

Sagen handlede om tre medarbejdere ansat på et slagteri, som i sommeren 2020 i forbindelse med et smitteudbrud på slagteriet blev smittet med COVID-19. De tre slagterimedarbejdere fik efterfølgende anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

De tre slagterimedarbejdere mente ikke, at arbejdsgiveren havde gjort tilstrækkeligt for at beskytte dem mod smitte og anlagde derfor sag mod fødevarevirksomheden med krav om erstatning. Da spørgsmålet om, hvorvidt slagteriet kunne anses for at have pådraget sig et erstatningsansvar – herunder havde handlet ansvarspådragende – blev anset for at være principielt, blev denne del af sagen henvist til særskilt behandling ved Østre Landsret som første instans.

Ikke tilstrækkelige forebyggende tiltag
Østre Landsret fandt indledningsvist, at det var godtgjort, at de tre medarbejdere var blevet smittet med COVID-19 på slagteriet, og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at smitteudbruddet på slagteriet havde været omfattende, at de tre slagterimedarbejdere i den relevante periode kun havde haft en meget begrænset kontakt til andre mennesker end deres pårørende i fritiden, og at ingen af deres pårørende var blevet smittet med COVID-19, før de selv blev konstateret smittet.

Østre Landsret lagde endvidere til grund, at slagteriet som fødevarevirksomhed havde en høj hygiejnestandard, og at fødevarevirksomheden i takt med udviklingen i COVID-19 situationen og myndighedernes anbefalinger løbende havde indført forskellige smitteforebyggende tiltag på slagteriet i form af bl.a. etablering af et coronavirus-udvalg, opsætning af sprit ved indgange, indførelse af afstandskrav i kantinen, opsætning af afstandsmarkeringer ved porte samt indførelse af forskudte pauser.

Landsretten fandt imidlertid – henset til at medarbejderne i slagteriet arbejdede tæt sammen med mange forskellige personer og i et støjende miljø – at fødevarevirksomheden havde været forpligtet til i et videre omfang end sket at foretage en gennemgang af arbejdsgangene i produktionen, iværksætte yderligere foranstaltninger og foretage instruktion af medarbejderne med henblik på at mindske smitterisikoen samt at føre tilsyn hermed.

Landsretten pegede i den forbindelse bl.a. på, at der ikke var noget afstandskrav i omklædningsrummet eller i produktionen, at medarbejderne i en del af produktionen måtte stå tæt og råbe til hinanden på grund af støjniveauet, at visse fælles arbejdsredskaber blev brugt af flere, uden at de blev sprittet af efter brug, og at coronavirus-udvalgets viden om smitteforebyggende initiativer ikke i tilstrækkelig grad blev videreformidlet til produktionsmedarbejderne, herunder særligt til de mange udenlandske medarbejdere.

Landsretten fandt endvidere, at ledelsen løbende var blevet gjort opmærksom på disse forhold.

På den baggrund og efter en samlet vurdering fandt landsretten, at fødevarevirksomheden var erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med COVID-19, som de tre slagterimedarbejdere var blevet udsat for under udførelsen af deres arbejde. 

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen illustrerer, at udstrækningen af arbejdsgiverens pligt til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder instruere medarbejderne og føre tilsyn med, at medarbejderne følger de meddelte instruktioner, skærpes i situationer, hvor arbejdet indebærer en forøget risiko for arbejdsskader.

Da der er tale om en delafgørelse, er der ikke med afgørelsen taget stilling til, om de øvrige erstatningsbetingelser kunne anses for at være opfyldt, herunder om de tre medarbejdere kunne anses for at have lidt et tab, samt udmålingen af et eventuelt erstatningskrav.

 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.