Written by
Forslag til ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget
Folketinget har nu vedtaget det lovforslag, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at meddele entreprenører påbud om at stoppe alt arbejde på en byggeplads, og som forhøjer bødeniveauet for alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
Written by
I december 2024 fremsatte beskæftigelsesministeren et lovforslag, der udmønter dele af den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping fra 23. maj 2024, hvori det bl.a. forudsættes, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal være et grundvilkår på det danske arbejdsmarked. Folketinget har nu vedtaget lovforslaget i en form, som i det væsentligste svarer til det fremsatte lovforslag.
Lovændringen medfører, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde får adgang til at udstede påbud om entreprenørstop. Derudover indføres der med lovændringen en ny bøde for entreprenører og en generel forhøjelse af bødeniveauet, når virksomheder begår alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
Vores nyhed om det fremsatte lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven kan læses here.
Reglerne om forhøjelse af bødeniveauet træder i kraft den 1. juli 2025, mens reglerne om entreprenørstop træder i kraft den 1. januar 2026.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.