Written by
Virksomhedsoverdragelse eller konkurs – EU-Domstolens afgørelse
EU-Domstolen har fastslået, at hvis en overførsel af hele eller dele af en virksomhed er blevet forberedt inden konkurs, men overførslen formelt først finder sted umiddelbart herefter, og overførslen har til hovedformål at videreføre virksomheden, skal overførslen anses for at være en virksomhedsoverdragelse.
Written by
Forfattere
I virksomhedsoverdragelsesdirektivet er det bestemt, at medarbejderrettigheder og -forpligtelser ved en virksomhedsoverdragelse overgår fra overdrageren til erhververen, medmindre 1) der er indledt konkursbehandling eller tilsvarende insolvensbehandling af overdrageren, 2) konkursbehandlingen tager sigte på realisering (i modsætning til videreførelse) af overdragerens aktiver, og 3) konkursbehandlingen gennemføres under tilsyn fra en offentlig myndighed.
Denne sag for EU-Domstolen udsprang af, at arbejdsretten i Liége – i forbindelse med en belgisk sag – ønskede afklaret, om direktivets undtagelse i forbindelse med konkurs finder anvendelse, når overdragelsen er planlagt før konkursen, men først gennemføres dagen efter.
I den belgiske sag undergik et datterselskab i en koncern en retslig rekonstruktion med henblik på videreførelse af virksomheden. I forbindelse med rekonstruktionen var det planen, at moderselskabet skulle overtage 183 medarbejdere, men det lykkedes ikke. Dagen efter datterselskabets konkurs blev de 183 medarbejdere i stedet overdraget til et nyoprettet selskab i koncernen.
En gruppe af medarbejdere anlagde herefter sag ved arbejdsretten i Liége, og anførte, at virksomhedsoverdragelsesdirektivets undtagelse ikke fandt anvendelse i denne situation, og at de derfor skulle anses for omfattet af reglerne om virksomhedsoverdragelse.
Generaladvokaten har tidligere fremsat et forslag til afgørelse, som vi har skrevet nyhed om here.
Formålet er afgørende
I sin afgørelse fastslog EU-Domstolen indledningsvis, at undtagelsesbestemmelsen om konkursbehandling skal fortolkes strengt, fordi virksomhedsoverdragelsesdirektivet generelt tager sigte på at beskytte lønmodtagere.
EU-Domstolen fastslog, at konkursen af det belgiske datterselskab ikke var en sikker konsekvens af den retslige rekonstruktion, der gik forud for konkursen, og at undtagelsesbestemmelsens første betingelse om, at der skulle være indledt konkursbehandling, derfor ikke syntes at være opfyldt.
Med hensyn til undtagelsens anden betingelse om, at konkursbehandlingen skulle tage sigte på realisering af aktiver (i modsætning til hel eller delvis videreførelse af aktiviteter), udtalte EU-Domstolen, at arbejdsretten i Liége ved vurderingen af, om denne betingelse var opfyldt, bl.a. kunne tage hensyn til, at der blev stiftet et nyt selskab i koncernen med det formål at overtage og fortsætte en del af datterselskabets aktiviteter, herunder de 183 medarbejdere, og at det af en pressemeddelelse dagen efter konkursen fremgik ”at denne genopstart bringer usikkerheden med hensyn til [datterselskabets] forsatte aktiviteter i Belgien til ophør”.
EU-Domstolen udtalte endelig om undtagelsens tredje betingelse om tilsyn fra en offentlig myndighed, at denne betingelse ikke er opfyldt, hvis de udpegede rekonstruktører har til opgave at tilrettelægge og gennemføre virksomhedsoverdragelsen på vegne af skyldneren og for dennes regning, og når tilbud bliver indhentet med det formål, at aktiviteter fortsættes.
Norrbom Vinding bemærker:
EU-Domstolens afgørelse er på linje med tidligere praksis fra EU-Domstolen om denne problemstilling, idet EU-Domstolen fastslår, at undtagelsen i virksomhedsoverdragelsesdirektivet om konkursbehandling alene finder anvendelse for den del af en proces, der rent faktisk indledes med et hovedformål om at realisere overdragerens aktiver. Hvis processen derimod har til formål at videreføre den konkursramte virksomhed helt eller delvist, finder reglerne om virksomhedsoverdragelse anvendelse.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere