Tvingende årsager til, at vejene måtte skilles

Det var berettiget at afskedige en tillidsrepræsentant på grund af besparelser, da afgørende hensyn til driften tvang arbejdsgiveren til at beholde tillidsrepræsentantens kolleger. 

Written by

Det kræver tvingende årsager at opsige en tillidsrepræsentant. Hvis en afskedigelse er begrundet i arbejdsmangel eller besparelser hos arbejdsgiveren, indebærer kravet om tvingende årsager bl.a., at en arbejdsgiver skal kunne godtgøre, at afgørende hensyn til driften har gjort det nødvendigt at afskedige tillidsrepræsentanten fremfor andre medarbejdere. I denne faglige voldgift skulle der tages stilling til, om det havde været berettiget at afskedige en tillidsrepræsentant fremfor en af dennes kolleger.

Sagen udsprang af, at en kommunal forvaltning konstaterede et stort merforbrug på en konto til administration, og at en praksis fulgt over en længere årrække til håndtering heraf var forkert og derfor måtte ændres. Et af tiltagene i den sammenhæng var at gennemføre varige besparelser. Dette blev bl.a. udmøntet ved, at der skulle nedlægges en stilling henført til administrationskontoen i hver af de tre afdelinger i forvaltningen.

I den ene af de tre afdelinger samlede interessen sig om en bestemt sektion, hvor 20 ud af 22 medarbejdere var aflønnet af kontoen til administration. De pågældende medarbejdere havde forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i vidt omfang forskellige arbejdsopgaver, ligesom medarbejdernes ansættelsesforhold blev henført til forskellige overenskomster. Som led i vurderingen af, hvilken medarbejder der bedst kunne undværes i sektionen, udarbejdede ledelsen et evalueringsskema over medarbejderne. Medarbejderne blev vurderet på baggrund af opgavevaretagelse samt faglige og personlige kvalifikationer. En byggetekniker, der primært varetog udstedelse af gravetilladelser, men i kollegernes feriefravær også havde gennemført enkelte vejsyn, blev bedømt lavt og lavest blandt sektionens 22 medarbejdere. Det var derfor ledelsens vurdering, at byggeteknikeren, der også var tillidsrepræsentant, var den, der bedst kunne undværes.

Afgørende hensyn til driften
Tillidsrepræsentantens faglige organisation anførte, at kommunen ikke havde godtgjort, at der forelå tvingende årsager til afskedigelsen. Til støtte herfor anførte organisationen bl.a., at det ikke var godtgjort, at en anden medarbejder ikke kunne have været afskediget i stedet for tillidsrepræsentanten, og at kommunen ikke havde gjort nok for at omplacere tillidsrepræsentanten eller tilpasse arbejdsopgaverne.

Kommunen gjorde gældende, at udvælgelsen af tillidsrepræsentanten som den, der bedst kunne undværes i sektionen, var begrundet i tillidsrepræsentantens opgavevaretagelse og arbejdstempo, idet tillidsrepræsentanten havde vanskeligt ved at følge med, uanset at ledelsen gennem en årrække havde forsøgt forskellige tiltag for at hjælpe hende til at kunne overkomme arbejdsopgaverne. Videre anførte kommunen, at det ikke havde været muligt at omplacere tillidsrepræsentanten til en anden stilling i sektionen eller inden for hendes valgområde, der var den pågældende forvaltning.

Opmanden konstaterede, at der forelå en arbejdsmangelsituation. Videre fandt opmanden, at kommunen havde godtgjort, at tillidsrepræsentanten var så meget ringere end hendes kolleger, at afgørende hensyn til driften tvang kommunen til at beholde kollegerne og afskedige tillidsrepræsentanten. Opmanden lagde bl.a. vægt på tillidsrepræsentantens score i evalueringsskemaet, uddybningen under den forhandling, der var blevet gennemført i løbet af partshøringsperioden, samt de forklaringer som tillidsrepræsentantens ledere afgav under sagen.

Heller ikke vedrørende omplacering fandt opmanden anledning til at kritisere kommunen. Inden for tillidsrepræsentantens valgområde var kun én af de i alt syv øvrige stillinger besat med en medarbejder med uddannelsesmæssige kvalifikationer, der på papiret svarede til tillidsrepræsentantens, men arbejdsopgaverne i den pågældendes stilling var helt anderledes og meget specialiserede. Opmanden fastslog, at omplaceringspligten alene omfatter omplacering til ligeartet arbejde, og at pligten ikke omfatter arbejde, som kun kan bestrides efter en egentlig omskoling. Videre bemærkede opmanden, at en faglært ikke kan forlange sig omplaceret til ufaglært arbejde. Opmanden konkluderede derfor, at der i lyset af bedømmelsen af tillidsrepræsentanten ikke var andre stillinger i kommunen, som tillidsrepræsentanten kunne kræve at blive omplaceret til.

Med andre ord: Kommunens frifindelsespåstand blev taget til følge.

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen illustrerer, at det kan være berettiget at afskedige en tillidsrepræsentant på grund af besparelser, uanset at arbejdsgiveren kan vælge mellem flere medarbejdere, når arbejdsgiveren kan godtgøre, at afgørende hensyn til driften gør det nødvendigt at beholde de andre medarbejdere.

Norrbom Vinding repræsenterede kommunen under sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.