Written by
To afslag med konsekvenser
Ligebehandlingsnævnet fandt, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af national oprindelse, at to virksomheder afslog at ansætte ansøgere med russisk oprindelse.
Written by
En arbejdsgiver må ikke – hverken direkte eller indirekte – forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af national oprindelse. Omdrejningspunktet i to sager for Ligebehandlingsnævnet var, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at to virksomheder havde afvist at ansætte ansøgere med russisk oprindelse grundet krigen i Ukraine.
Den ene sag handlede om en ansøger til en ledig ingeniørstilling hos en virksomhed. Ansøgeren fik imidlertid afslag på ansættelse under henvisning til, at han havde studeret i Rusland, og at teamlederen var fra Ukraine, hvorfor det ville være for ubehageligt for teamlederen at arbejde med en russer.
Den anden sag handlede om en ansøger, der havde russisk statsborgerskab, men var bosiddende i Norge, og som søgte en praktikplads hos en arkitektvirksomhed. Virksomheden afslog imidlertid ansøgningen under henvisning til krigen mellem Ukraine og Rusland og den omstændighed, at den kommune, som virksomheden forventede at skulle samarbejde med, i sine udbudsbetingelser krævede, at virksomheden erklærede, at virksomheden ikke samarbejdede med ”nogen eller noget”, der var relateret til Rusland.
Begge ansøgere indgav herefter klage til Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at de var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af deres nationale oprindelse.
I strid med forskelsbehandlingsloven
Ligebehandlingsnævnet fandt i begge sager, at ansøgerne have påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at virksomhedernes afslag var udtryk for direkte forskelsbehandling begrundet i deres nationale oprindelse.
I sagen med ansøgeren til ingeniørstillingen lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at selvom ansøgeren aktuelt boede i Polen, måtte virksomhedens brug af ordet ”russer” skulle forstås som en henvisning til russere som en gruppe, der har en fælles historie og særtræk, herunder sprog, kultur og geografisk oprindelse, og at ansøgeren, der var født og opvokset i Rusland, derfor havde en tilknytning til russere som gruppe.
I sagen med ansøgeren til en praktikplads lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at arkitektvirksomheden havde begrundet afslaget på ansøgningen med, at virksomheden ikke var i stand til at ansætte ”russere” på grund af krigen mellem Ukraine og Rusland.
Ligebehandlingsnævnet fandt i begge sager, at virksomhederne ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og at ansøgerne derfor havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. I sagen om praktikpladsen havde det ikke betydning, at arkitektvirksomheden for Ligebehandlingsnævnet havde uddybet, at afslaget skyldtes en kombination af økonomi, manglende behov for arbejdskraft, og at virksomheden havde misforstået kravene i udbudsmaterialet fra den omtalte kommune.
Ansøgerne blev på den baggrund tilkendt godtgørelser på henholdsvis 25.000 kr. og 12.500 kr.
Norrbom Vinding bemærker:
Afgørelserne illustrerer forbuddet i forskelsbehandlingsloven om, at en arbejdsgiver ikke må give afslag på en ansøgning til en ledig stilling med henvisning til ansøgerens nationale oprindelse, og at forbuddet også gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren begrunder afslaget med potentielle samarbejdsproblemer med virksomhedens øvrige medarbejdere som følge af ansøgerens nationale oprindelse.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.