U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

Lovforslag vedtaget – nye regler om unge i fritidsjob, arbejdsmiljøcertifikationsordning og voldsskadeforsikring

Folketinget har vedtaget lovforslag, der bl.a. ændrer reglerne om unges arbejdstider og voldsskadeforsikringen samt nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.

Written by

Beskæftigelsesministeriet fremsatte tidligere i år forslag til ændringer af bl.a. arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven. Folketinget har nu vedtaget lovforslagene.

Med de vedtagne lovændringer får unge i fritidsjob udvidet adgang til at arbejde i bestemte tidsrum, således at unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl. 7.00 og kl. 23.00.

Med lovændringerne ændres samtidig tidspunktet for ophøret af undervisningspligten, hvilket indebærer, at unge, der er fyldt 15 år, efter afslutning af grundskolen allerede fra 1. juli kan påtage sig arbejde inden for disse udvidede tidsrum.

Det er med lovændringerne derudover vedtaget, at Arbejdstilsynets nuværende arbejdsmiljøcertifikatsordning nedlægges, således at det ikke fremover gennem akkreditering er muligt at blive undtaget fra Arbejdstilsynets almindelige tilsyn.

Endelig tilpasses reglerne om voldsskadeforsikringen således, at forsikringen fremover vil omfatte hændelser, der efter sin karakter kan anerkendes som en arbejdsulykke. Der vil dermed ikke være krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet en afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden, hvis forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vurderer, at betingelserne er opfyldt.

Norrbom Vinding har tidligere beskrevet indholdet af det oprindelige lovforslag i en nyhed, som kan læses here.

Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2025.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.