Written by
Ingen fare på stilladset
Arbejdsretten fastslog, at standsningen af arbejde på et stillads var bodspådragende.
Written by
Forfattere
I overenskomstperioden er der ”fredspligt”, medmindre andet følger af en kollektiv overenskomst eller af ”Norm for regler for behandling af faglig strid” (Normen). I denne sag skulle Arbejdsretten tage stilling til, om medarbejdere hos en entreprenørvirksomhed var berettigede til at nedlægge arbejdet efter Normens § 17, nr. 2 på grund af en påstået risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Sagen handlede om, at medarbejderne standsede arbejdet på en byggeplads i ca. 14 dage i november 2023 under henvisning til, at arbejdet, hvor de skulle anvende et stillads, ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dette skyldtes bl.a., at der var sket en arbejdsulykke på stilladset i august 2023, og at Arbejdstilsynet i løbet af oktober og november 2023 – på baggrund af tilsynsbesøg – afgav en række strakspåbud vedrørende stilladskonstruktionen til både stilladsvirksomheden, der havde opsat stilladset, og til entreprenørvirksomheden.
Sagen blev indbragt for Arbejdsretten, hvor entreprenørvirksomheden gjorde gældende, at medarbejderne ikke havde været berettiget til at standse arbejdet ifølge Normens § 17, nr. 2, og derfor skulle pålægges en bod.
Ingen reelt begrundet fare
I Arbejdsretten fik entreprenørvirksomheden medhold.
Arbejdsretten bemærkede indledningsvist, at bevisbyrden for, at der er et ”reelt begrundet faremoment”, som ud fra en objektiv vurdering gør det uforsvarligt at begynde eller fortsætte arbejdet, påhviler de medarbejdere, der påberåber sig beskyttelsen i Normens § 17, nr. 2.
Arbejdsretten konstaterede, at Arbejdstilsynet ikke – i forbindelse med de afgivne strakspåbud – på noget tidspunkt lukkede stilladset eller påbød entreprenørvirksomheden at standse arbejdet, og at andre arbejdstagere på byggepladsen løbende havde anvendt stilladset under arbejdsstandsningen.
Arbejdsretten lagde ligeledes til grund, at både entreprenør- og stilladsvirksomheden havde givet tilbagemeldinger på Arbejdstilsynets påbud, at dette ikke havde givet Arbejdstilsynet anledning til bemærkninger, og at entreprenørvirksomheden løbende havde orienteret medarbejderne om dialogen med Arbejdstilsynet.
Af disse grunde fandt Arbejdsretten, at det ikke var godtgjort, at der på noget tidspunkt under arbejdsstandsningen forelå en reelt begrundet fare, der gjorde det uforsvarligt at anvende stilladset, eller at medarbejderne havde haft tilstrækkelig føje til at tro dette. Medarbejderne blev derfor pålagt at betale en bod.
Norrbom Vinding bemærker:
Sagen illustrerer, at en arbejdsstandsning inden for overenskomstperioden kun er berettiget i henhold til Normens § 17, nr. 2, hvis det ud fra en objektiv vurdering findes godtgjort, at det vil være uforsvarligt at begynde eller fortsætte arbejdet på grund af en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. I den forbindelse bekræfter sagen, at dette i praksis sjældent er tilfældet. Derudover er sagen et eksempel på, at strakspåbud – hvor der ikke er givet påbud om arbejdsstandsning – ikke er nok til, at medarbejderne kan vælge at standse/nedlægge arbejdet, hvilket også er velbegrundet.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere