Written by
Højesterets dom: Ingen økonomisk kompensation til borgere efter sikkerhedsbrud
Højesteret har for første gang taget stilling til, om borgere havde ret til økonomisk kompensation efter databeskyttelsesforordningen som følge af et brud på datasikkerheden.
Written by
Forfattere
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 82, at enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af forordningen, har ret til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren. For nylig tog Højesteret for første gang stilling til, om registrerede havde ret til erstatning eller godtgørelse efter artikel 82.
I 2018 foretog en kommune kontrol af beregninger af mellemkommunal refusion og udarbejdede i den forbindelse et regneark med oplysninger om ca. 20.000 borgere. Regnearket indeholdt bl.a. navn, CPR-nummer, adresse, bopælskommune samt oplysninger om sociale ydelser. Regnearket var gemt på en bærbar computer, der blev stjålet. Computeren var ikke krypteret.
Fire af de berørte borgere anlagde sag mod kommunen og krævede godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 82. De fire borgere forklarede under retssagen, at sikkerhedsbruddet havde medført frygt og andre negative følelser.
Byretten – og efterfølgende Østre Landsret – nåede frem til, at kommunen havde overtrådt databeskyttelsesforordningen, men afviste kravet om godtgørelse.
Manglende beviser for negative følelser
Højesteret anførte, at der ikke var nogen oplysninger om, at regnearket var kommet til uvedkommendes kendskab, eller om, at oplysningerne i regnearket var blevet misbrugt.
Højesteret fandt, at den frygt og de øvrige negative følelser, som de fire borgere havde beskrevet, ikke kunne anses for at være velbegrundede på baggrund af regnearkets karakter og omstændighederne ved tyveriet af computeren. I den forbindelse fremhævede Højesteret, at der, ud over de fire borgeres egne forklaringer, ikke var fremlagt beviser, der støttede, at borgerne havde lidt skade i form af negative følelser og negative konsekvenser, eller beviser for årsagssammenhængen mellem kommunens behandling af deres personoplysninger og sikkerhedsbruddet og de hævdede negative følelser og konsekvenser.
Højesteret fandt derfor, at de fire borgere ikke havde godtgjort, at de havde lidt skade omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 82 som følge af kommunens behandling af deres personoplysninger i regnearket eller sikkerhedsbruddet ved tyveriet af computeren. Højesteret frifandt på den baggrund kommunen.
Norrbom Vinding bemærker:
Højesterets dom illustrerer, at i sager om erstatning eller godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 er det den registrerede, der skal dokumentere, såvel at den registrerede har lidt en skade, som at der er årsagssammenhæng mellem en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og skaden. Dette er i overensstemmelse med de domme, der foreligger fra EU-Domstolen om artikel 82.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere