Written by
Gælder tilpasningsforpligtelsen i forhold til medarbejdere med børn, der har et handicap?
Generaladvokaten ved EU-Domstolen har i et nyere forslag til afgørelse vurderet, at arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse også gælder i forhold til medarbejdere, der varetager hovedparten af et handicappet barns behov for pleje.
Written by
Forfattere
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle en medarbejder på grund af handicap. Arbejdsgiver har endvidere en forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at give en ansøger/medarbejder med handicap adgang til (fortsat) beskæftigelse (tilpasningsforpligtelsen).
Ved en tidligere dom fra EU-Domstolen er beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap udvidet til også at gælde tilfælde af direkte forskelsbehandling på grund af et barns handicap – hvis medarbejderen yder hovedparten af det handicappede barns pleje.
Denne sag, der i øjeblikket verserer ved EU-Domstolen, drejer sig om en italiensk stationsoperatør, der har anlagt sag mod sin arbejdsgiver. Hun gør gældende, at hun har været udsat for ulovlig indirekte forskelsbehandling, idet hendes arbejdsgiver ikke har udvist den fleksibilitet i forhold til hendes arbejdstid og opgaver, der var nødvendig for, at hun kunne passe sit handicappede barn.
Den italienske domstol har i forbindelse med sin behandling af sagen forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen og stillet spørgsmål til udstrækningen af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder særligt arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse. Spørgsmålet er, om forbuddet mod forskelsbehandling af medarbejdere, der har et handicappet barn, tillige omfatter et forbud mod indirekte forskelsbehandling, og dermed også omfatter forpligtelsen til at foretage hensigtsmæssige foranstaltninger i forhold til den pågældende medarbejder.
Generaladvokatens forslag til afgørelse
I sit forslag til afgørelse vurderer generaladvokaten, at personer, der ikke selv har et handicap, er omfattet af forbuddet mod også indirekte forskelsbehandling, hvis de varetager hovedparten af et handicappet barns behov for pleje.
Generaladvokaten bemærker i den forbindelse, at der ikke i bestemmelsens ordlyd er grundlag for at skelne mellem direkte og indirekte forskelsbehandling.
Generaladvokaten vurderer derudover, at arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse netop har til formål at imødegå indirekte forskelsbehandling af handicappede, og at tilpasningsforpligtelsen derfor også finder anvendelse i forhold til medarbejdere, der ikke selv har et handicap, men som varetager hovedparten af et handicappet barns behov for pleje.
I den forbindelse præciserer generaladvokaten, at arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse fortsat ikke omfatter tilpasninger, der pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde. Generaladvokaten henviser endvidere til, at hensigtsmæssige foranstaltninger fx kan være justering af arbejdstid eller opgaver.
Norrbom Vinding bemærker:
Forslaget til afgørelse fra generaladvokaten er overraskende, og der vil – hvis EU-Domstolen når til samme resultat – i en dansk kontekst foreligge en situation, hvor der sker en betydelig udvidelse af de forpligtelser, der påhviler arbejdsgivere i forhold til medarbejdere, der har et barn med et handicap.
Norrbom Vinding følger naturligvis op på EU-Domstolens dom, så snart den foreligger, og vender i den forbindelse tilbage med en nyhed om dommen.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere