EU-Domstolen tydeliggør proceskrav ved kollektive afskedigelser

EU-Domstolen har afsagt to domme, der omhandler virkningen af arbejdsgiveres manglende overholdelse af de formelle krav til forhandling og orientering af myndighederne i forbindelse med kollektive afskedigelser.

Written by

Arbejdsgivere er ifølge artikel 3 og 4 i EU-direktivet om kollektive afskedigelser forpligtet til forud for gennemførelse af kollektive afskedigelser 1) at informere og konsultere medarbejderne, og 2) at orientere den kompetente nationale myndighed, der i Danmark er De Regionale Beskæftigelsesråd. Kollektive afskedigelser kan tidligst få virkning 30 dage efter indgivelsen af orienteringen til myndighederne. Direktivets artikel 6 pålægger medlemsstaterne at indføre administrative eller retslige procedurer, der gør det muligt at sikre overholdelsen af forpligtelserne i direktivet.

EU-Domstolen forholdt sig i de to sager bl.a. til, hvilke konsekvenser det har, hvis arbejdsgiver ikke opfylder kravene til at orientere myndighederne.

Faktum i sagerne
Begge sager omhandlede et tysk konkursbos opsigelse af medarbejdere omfattet af de tyske regler om kollektive afskedigelser.

I den første sag orienterede arbejdsgiver den tyske myndighed om de forestående kollektive afskedigelser, men orienteringen opfyldte ikke kravene til indholdet. EU-Domstolen skulle tage stilling til, om det forhold, at myndigheden ikke gjorde indsigelse mod den mangelfulde orientering betød, at orienteringen opfyldte betingelserne i artikel 3. Derudover skulle EU-Domstolen tage stilling til, om den tyske regel, hvorefter manglende opfyldelse af kravet til orientering medførte suspension af 30-dagesperioden, var tilstrækkelig til at opfylde forpligtelsen i artikel 6.

I den anden sag orienterede arbejdsgiver pga. en fejloptælling af medarbejderne ikke den tyske myndighed om de kollektive afskedigelser. EU-Domstolen skulle se på, om en arbejdsgiver, der har afskediget medarbejdere uden at orientere myndighederne på korrekt vis, efterfølgende kan afhjælpe denne mangel ved at indgive en korrekt orientering til myndighederne, så afskedigelserne kan få virkning 30 dage herefter.

Manglende indsigelse medfører ikke gyldighed, og suspension er ikke sanktion
I den første sag fandt EU-Domstolen først, at det forhold, at den kompetente nationale myndighed ikke gør indsigelse mod en mangelfuld orientering, ikke medfører, at orienteringen kan anses for at opfylde kravene i artikel 3.

Herefter fandt EU-Domstolen, at en regel om suspension af kollektive afskedigelsers virkning indtil 30 dage efter en korrekt orientering af den kompetente nationale myndighed er foretaget, ikke er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af forpligtelserne i direktivet, da denne konsekvens allerede følger af artikel 4. Direktivets artikel 6 pålægger medlemsstaterne at implementere yderligere administrative eller retslige procedurer.

Manglende eller mangelfuld orientering kan ikke afhjælpes efterfølgende
I den anden sag bemærkede EU-Domstolen – helt i overensstemmelse med direktivets ordlyd og tidligere praksis fra Domstolen – at kollektive afskedigelser først kan få virkning, når 30-dages karensperioden er udløbet.

Dernæst fastslog EU-Domstolen, at en arbejdsgiver, der ikke har orienteret myndighederne i overensstemmelse med kravene i artikel 3, ikke kan afhjælpe denne mangel ved efterfølgende at orientere myndighederne og derved opnå den effekt, at afskedigelserne kan få virkning 30 dage efter orienteringen. Kollektive afskedigelser er ifølge EU-Domstolen ugyldige, hvis kravet til orientering af myndighederne ikke overholdes.

Norrbom Vinding bemærker:

De to domme fra EU-Domstolen tydeliggør vigtigheden af, at arbejdsgivere tilrettelægger kollektive afskedigelsesprocesser grundigt, så de formelle krav til information og forhandling med medarbejderne samt orientering af De Regionale Beskæftigelsesråd overholdes.

Hvor lov om kollektive afskedigelser i Danmark fastsætter to mulige sanktioner ved manglende overholdelse af de formelle krav – at de berørte medarbejdere kan have ret til godtgørelse svarende til løn i 30-dages karensperioden (fratrukket evt. løn i opsigelsesperioden) samt risiko for bødestraf til arbejdsgiver – medfører de to domme, at det ikke kan udelukkes, at afskedigelser nu i visse tilfælde kan blive erklæret ugyldige, hvis kravene ikke er overholdt.

Der er ikke i lov om kollektive afskedigelser klar hjemmel til at erklære afskedigelser ugyldige som følge af manglende overholdelse af de formelle krav til information, høring og orientering. Dermed opstår spørgsmålet om, hvilke konsekvenser eventuel ugyldighed vil kunne medføre efter dansk ret.

Dommene kan desuden rejse spørgsmål om, hvorvidt de danske administrative og retslige procedurer, som alene giver adgang til en beskeden godtgørelse og mulighed for bødestraf, er tilstrækkelig til at opfylde direktivets artikel 6, der kræver implementering af procedurer, som skal gøre det muligt at sikre overholdelsen af forpligtelserne i direktivet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.