Et glædeligt problem

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en gravid tilkaldevikar ikke blev tilbudt et vikariat og ikke fik flere tilkaldevikarvagter, efter at hendes faglige organisation klagede over afslaget.

Written by

Ifølge ligebehandlingsloven skal en arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om en gravid tilkaldevikar havde været udsat for forskelsbehandling, da hun fik afslag på ansættelse i et vikariat, hun havde søgt, og herudover ikke fik tilbudt flere tilkaldevagter, efter at hendes faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren om afslaget på vikariatet.

Sagen handlede om en tilkaldevikar, som havde været tilknyttet en skole i en årrække. Da tilkaldevikaren af en kollega blev orienteret om, at skolen søgte en vikar til at varetage undervisningen i billedkunst, tog tilkaldevikaren kontakt til skoleledelsen og tilkendegav mundtligt, at hun ønskede at søge vikariatet. Tilkaldevikaren oplyste i den forbindelse, at hun var gravid og skulle på barselsorlov, hvilket tidsmæssigt faldt sammen med eksamen i billedkunstfaget.

Tilkaldevikaren fik afslag på vikariatet med den begrundelse, at hun var meget kompetent til opgaven, men at det var et (glædeligt) problem, at hun ville være på barselsorlov hen over eksamensperioden, og at skolen derfor ville finde en anden løsning.

Skolen blev herefter kontaktet af tilkaldevikarens faglige organisation om afslaget på vikariatet. Efter denne henvendelse blev tilkaldevikaren ikke længere tilbudt tilkaldevagter med den begrundelse, at hun snart ville gå på graviditets- og barselsorlov.

Tilkaldevikarens faglige organisation indgav herefter klage til Ligebehandlingsnævnet, og gjorde i den forbindelse gældende, at skolen havde forskelsbehandlet tilkaldevikaren på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke fik tilbudt vikariatet i billedkunst, og at det var udtryk for repressalier, at hun ikke fik tilbud om tilkaldevikarvagter, efter at den faglige organisation rettede henvendelse til skolen om afslaget på vikariatet.

Skolen gjorde heroverfor gældende, at tilkaldevikaren ikke havde været udsat for ufordelagtig behandling eller følger, fordi der var fremsat krav om ligebehandling, og at årsagen til, at tilkaldevikaren ophørte med at få tilbud om vikartimer, var, at hun havde oplyst til ledelsen, at hun ville gå fra på barselsorlov, og at ophøret af vagter på det pågældende tidspunkt var en naturlig afslutning på tilkaldevikarens vikartimer.

Medhold i både forskelsbehandling og repressalier
Ligebehandlingsnævnet fandt, at tilkaldevikaren havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Da skolen ikke havde godtgjort, at beslutningen om ikke at tilbyde tilkaldevikaren vikariatet i billedkunst helt eller delvist var uden forbindelse til hendes nært forestående graviditets- og barselsorlov, fik tilkaldevikaren medhold i, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling.

Derudover fandt Ligebehandlingsnævnet, at skolen havde udsat vikaren for repressalier, da hun ikke havde fået tilbud om tilkaldevagter, efter at hendes faglige organisation havde rettet henvendelse til skolen om afslaget på vikariatet. Tilkaldevikaren fik således også medhold i denne del af sin klage.

Tilkaldevikaren havde på denne baggrund krav på en godtgørelse, som Ligebehandlingsnævnet skønsmæssigt fastsatte til 100.000 kr. 

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen illustrerer, at når en person, som får afslag på en ansøgning om ansættelse, kan påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afslaget er udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af graviditet, skal arbejdsgiveren godtgøre, at afslaget hverken helt eller delvist er begrundet i graviditeten.

Godtgørelsen, som blev fastsat skønsmæssigt på baggrund af sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af hændelserne, ligger i den høje ende af, hvad Ligebehandlingsnævnet normalt udmåler i sager om afslag på ansættelse. Der er dog næppe tvivl om, at dette skyldes, at det blev fastslået, at den gravide ansøger tillige blev udsat for repressalier efter henvendelsen fra den faglige organisation.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.