Written by
En signifikant aldersfordeling
Der var ikke tale om forskelsbehandling på grund af alder, da en offentlig myndighed afskedigede en fagchef som en del af en større organisationsændring. De statistiske oplysninger om aldersfordelingen kunne ikke skabe en formodning for forskelsbehandling på baggrund af alder.
Written by
Forfattere
Ved spørgsmål om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven gælder den delte bevisbyrde. Det indebærer, at hvis en medarbejder kan påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at vedkommende er blevet forskelsbehandlet i strid med lovgivningen af sin arbejdsgiver, så er det op til arbejdsgiveren at løfte bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet.
Sagen handlede om en fagchef i en større offentlige myndighed, der blev afskediget i forbindelse med en organisationsændring i 2009. På afskedigelsestidspunktet var fagchefen 58 år, og den femteældste ud af 12 fagchefer. De seks af fagcheferne blev indplaceret som vicedirektører, mens de resterende blev indplaceret i andre typer stillinger eller fratrådte.
En genoptaget sag
Fagchefen indbragte oprindeligt sagen for Ligebehandlingsnævnet i 2014, men på dette tidspunkt fastslog nævnet, at fagchefens eventuelle krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven var forældet og afviste sagen.
I april 2023 meddelte Ligebehandlingsnævnet dog fagchefen, at nævnet havde ændret sin praksis, så forældelse af et eventuelt krav på godtgørelse ikke afskar nævnet fra at vurdere, hvorvidt en klager har været udsat for forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet genoptog herefter sagen på fagchefens anmodning.
Et spørgsmål om gennemsnitsalder
Fagchefen gjorde gældende, at han var blevet udsat for aldersdiskrimination, fordi gennemsnitsalderen for de fagchefer, der blev udnævnt som vicedirektører (52,5 år) var lavere end gennemsnitsalderen for de fagchefer, der blev afskediget (59,4 år) som følge af organisationsændringen.
Fagchefen henviste også til den byretsdom, som han havde afventet, inden han indgav klage til Ligebehandlingsnævnet. I den sag fandt byretten, at fire fagchefer, der var de fire ældste, var blevet udsat for forskelsbehandling på baggrund af alder.
Ligebehandlingsnævnet fandt i denne sag, at fagchefen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som kunne skabe en formodning for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen.
Selvom der var en overrepræsentation af yngre fagchefer, der var blevet tilbudt en stilling som vicedirektør, var der i gruppen af ældre fagchefer, der havde en alder nogenlunde svarende til klagerens alder, ligeledes fagchefer, som var blevet tilbudt stillinger som vicedirektør og kontorchef.
På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at de statistiske oplysninger om aldersfordelingen i de to grupper ikke i sig selv var tilstrækkeligt signifikante til at skabe en formodning om forskelsbehandling på baggrund af alder.
Desuden fandt nævnet, at det heller ikke konkret i forhold til den pågældende fagchef var forhold, der skabte en formodning for, at fagchefen var blevet forskelsbehandlet på baggrund af alder.
Norrbom Vinding bemærker:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse er et eksempel på, at statistiske oplysninger om aldersfordelingen skal være tilstrækkeligt signifikante og dermed vise en aldersmæssig skæv repræsentation med en vis tydelighed for at skabe en formodning for forskelsbehandling på baggrund af alder.
Afgørelsen er ligeledes et eksempel på, at selvom et eventuelt krav på godtgørelse er forældet efter forældelsesloven, afskærer det ikke en klager fra at få prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, hvorvidt vedkommende har været udsat for forskelsbehandling.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere