Written by
Av min hånd
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en social- og sundhedsassistent blev afskediget på grund af længerevarende sygefravær, idet hendes begrænsninger – som bl.a. var forsaget af følger fra et brækket håndled – på afskedigelsestidspunktet ikke kunne anses for at udgøre en langvarig funktionsnedsættelse.
Written by
Forfattere
Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke afskedige en medarbejder på grund af handicap. Beskyttelsen mod afskedigelse forudsætter dog, at medarbejderen godtgør, at vedkommende på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, herunder at medarbejderens funktionsnedsættelse har været eller forventes at blive langvarig. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet netop tage stilling til, om social- og sundhedsassistentens funktionsbegrænsning kunne anses for at være af lang varighed.
Sagen handlede om en social- og sundhedsassistent, som i januar 2021 blev sygemeldt efter et fald, hvor hun havde brækket sit venstre håndled. I marts 2021 genoptog hun arbejdet på nedsat tid og med skånehensyn efter anbefaling fra sin læge. I april 2021 blev social- og sundhedsassistenten raskmeldt og genoptog arbejdet på fuld tid og med sine sædvanlige arbejdsopgaver. Få uger senere tog en borger under arbejdet fat i social- og sundhedsassistentens håndled og tommelfinger, og hun blev som følger heraf atter fuldtidssygemeldt.
I juli 2021 blev social- og sundhedsassistenten afskediget grundet det længerevarende sygefravær, der på daværende tidspunkt havde varet omkring 3 måneder. Arbejdsgiveren lagde endvidere vægt på, at der ifølge de lægelige vurderinger, der forelå på dette tidspunkt, ikke var udsigt til, at social- og sundhedsassistenten ville kunne vende tilbage til sit arbejde på normale vilkår inden for en rimelig tidshorisont.
Social- og sundhedsassistenten klagede efterfølgende til Ligebehandlingsnævnet, i det hun mente, at afskedigelsen var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. For nævnet gjorde social- og sundhedsassistenten bl.a. gældende, at arbejdsgiveren som følge af de lægelige oplysninger, der forelå på afskedigelsestidspunktet, vidste eller burde vide, at hendes lidelse indebar en længerevarende funktionsnedsættelse – og dermed et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Funktionsbegrænsningen var ikke langvarig
Indledningsvist fastslog Ligebehandlingsnævnet, at social- og sundhedsassistentens funktionsbegrænsning på afskedigelsestidspunktet i juli 2021 ikke havde haft en varighed, der kunne betegnes som langvarig. Den videre vurdering af, om lidelsen på afskedigelsestidspunktet medførte en langvarig begrænsning, måtte derfor bero på en prognose af den forventede varighed.
Ligebehandlingsnævnet lagde i sin vurdering af prognosen vægt på en mulighedserklæring fra ultimo maj 2021, hvor social- og sundhedsassistentens læge havde vurderet, at fraværet og behovet for ændrede arbejdsfunktioner kunne forventes at vare i op til 3 måneder fra attestdatoen. Nævnet lagde yderligere vægt på, at der ikke efterfølgende var fremkommet nye lægelige oplysninger, som ændrede ved vurderingen af den forventede varighed.
Social- og sundhedsassistenten havde derfor ikke godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede, at funktionsnedsættelsen var af lang varighed. På den baggrund fik social- og sundhedsassistenten ikke medhold i sin klage.
Norrbom Vinding bemærker:
Afgørelsen illustrerer, at der ved vurderingen af arbejdsgivers viden eller burde viden om den forventede varighed af en funktionsbegrænsning foretages en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger på afskedigelsestidspunktet, herunder de lægelige oplysninger om prognosen, som arbejdsgiveren er bekendt med.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere