Vild med dans, UV-linser og feriepenge

En podiedanser på en natklub var lønmodtager, selvom han havde artistisk frihed. Det ‎blev resultatet i denne sag fra Østre Landsret.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Lønmodtagere har ret til ferie efter ferieloven. Ved kortere ansættelsesforhold indbetaler ‎arbejdsgiveren normalt ferien som feriegodtgørelse til FerieKonto. Men er man ‎lønmodtager, når man er podiedanser på en natklub og selv bestemmer, hvordan man vil ‎danse? Det var spørgsmålet i denne sag.‎

Sagen handlede om en mandlig danser, der løbende havde indgået aftaler med en ‎natklub om at optræde på natklubben som podiedanser. Danseren, som i natklubbens ‎mørke havde UV-linser i øjnene for at skabe stemning og dramatik, kunne selv ‎bestemme sine bevægelser. Danseren havde nemlig sin ”artistiske frihed”.‎

For den kunstneriske indsats modtog danseren et på forhånd aftalt honorar pr. ‎danseaften. Natklubben betragtede imidlertid danseren som selvstændig ‎erhvervsdrivende. Derfor indbetalte natklubben ingen feriegodtgørelse af honoraret til ‎FerieKonto. Det synes danseren ikke var rimeligt, så da han havde danset sin sidste ‎dans, lagde han sag an mod natklubben og krævede at få feriepenge af de udbetalte ‎honorarer.‎

Kunstnerisk frihed ikke afgørende
I byretten blev natklubben frifundet for kravet. Byretten lagde vægt på, at danseren ‎havde haft en høj grad af frihed med ”enkeltstående præstationer af kunstnerisk art” og ‎derfor ikke kunne betragtes som lønmodtager. Sagen blev imidlertid anket til Østre ‎Landsret, og modsat byretten mente landsretten, at danseren var lønmodtager.‎

Østre Landsret lagde bl.a. vægt på, at natklubben – på trods af danserens artistiske ‎frihed – havde haft en vis adgang til at give danseren instruktioner om arbejdets ‎udførelse, samt at tidsrummet for arbejdet var fastlagt. Af disse grunde var det ikke ‎afgørende, at danseren havde haft frihed til at bestemme, hvordan dansen skulle ‎udøves. Natklubben skulle derfor betale feriepenge af de aftalte honorarer.

Norrbom Vinding bemærker

  • at både byrettens og landsrettens afgørelser er illustrative eksempler på, hvilke ‎momenter der kan blive lagt vægt på, når domstolene skal vurdere, om en person er ‎lønmodtager, eller om personen har en så høj grad af frihed, at pågældende kan ‎betragtes som selvstændig, og‎
  • at det i denne sag blev afgørende for udfaldet, at natklubben havde instruktionsbeføjelser ‎over for danseren, og at danseren ikke havde fuldstændig frihed til at disponere over, ‎hvilket tidspunkt han ville arbejde på.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet