Vi finder os ikke i sexchikane

Da en butikschef gennem en længere periode havde udsat en af de ansatte salgsassistenter for sexchikane, blev salgsassistenten tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af ligebehandlingsloven, at der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed. Østre Landsret skulle i denne sag tage stilling til, om salgsassistenten havde været udsat for sexchikane, og hvem der var ansvarlig herfor.

Sagen handlede om en kvinde, der blev ansat på en servicestation som salgsassistent. Knap 5 måneder efter, at salgsassistenten var blevet ansat, blev hun sygemeldt under henvisning til, at hun havde været udsat for chikane og blufærdighedskrænkelse. Forholdene blev anmeldt til politiet, og salgsassistenten kontaktede sin fagforening, der anlagde sag mod arbejdsgiveren.

Salgsassistenten forklarede for retten, at butikschefen i flere tilfælde havde fremsat seksuelt betonede udtalelser. Han havde krammet hende flere gange og bedt hende om at sidde på hans skød. Han havde herudover tilbudt hende penge for oralsex og berørt hende i skridtet inden for bukserne. Han havde også i et tilfælde sat hende op på et bord, løftet op i hendes trøje og slikket hende på brystet.

Krænkelserne foregik sideløbende med, at butikschefen havde tilbudt salgsassistenten forfremmelse, lønforhøjelse og lånt hende penge. Salgsassistenten forklarede, at hun var glad for sit job, og at hun havde svært ved at sige fra over for butikschefen.

Butikschefen benægtede de forhold og episoder, der blev forklaret om fra salgsassistentens side. Det var således påstand mod påstand, og forklaringernes troværdighed blev afgørende for sagens resultat.

Salgsassistentens forklaring var troværdig
Både byretten og landsretten fandt det godtgjort, at butikschefen havde udøvet forskelsbehandling i form af seksuel chikane over for salgsassistenten under udnyttelse af sine ledelsesmæssige beføjelser. 

Landsretten lagde ved sin vurdering vægt på, at salgsassistenten afgav en troværdig og sikker forklaring for retten, der i høj grad blev underbygget af fremlagte chatsamtaler mellem salgsassistenten og butikschefen. Salgsassistentens forklaringer blev herudover underbygget af vidneforklaringerne fra byretten og af de lægelige oplysninger, der blev fremlagt i sagen.

Både byretten og landsretten fastsatte skønsmæssigt godtgørelsen til 50.000 kr. Salgsassistenten havde herudover krav på godtgørelse for svie og smerte, da det var godtgjort, at det var den seksuelle chikane, der var årsag til, at salgsassistenten havde måttet sygemelde sig.

Da butikschefen var den daglige leder af servicestationen, blev butikschefen og virksomheden pålagt et solidarisk ansvar. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren kunne gøre regres over for butikschefen for sin del af godtgørelsen.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et godt eksempel på, at domstolene statuerer ansvar for arbejdsgiver i de situationer, hvor den seksuelle chikane udøves af en leder, der må anses for at repræsentere arbejdsgiver på en lokalt beliggende arbejdsplads,
  • at sagen muligt ville have fået et andet udfald for virksomheden, hvis man havde iværksat initiativer med henblik på at undgå sexchikane eksempelvis i form af politikker, uddannelse af butikscheferne samt eventuelt etablering af en hotline, som medarbejderen kunne have taget kontakt til i tilfælde af sexchikane, og
  • at godtgørelsesniveauet i denne sag er i den høje ende af det, vi hidtil har set i lignende sager, hvilket er interessant, fordi den pr. 1. januar 2019 gennemførte forhøjelse af godtgørelsesniveauet for seksuel chikane i ligebehandlingsloven som udgangspunkt alene har virkning for krænkelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet