Tys-tys, transaktion, tort – eller?

Højesteret har for nylig fundet, at overvågningen af en politikers kreditkorttransaktioner ikke udgjorde en krænkelse af en karakter eller et omfang, som berettigede politikeren til tortgodtgørelse.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

Efter erstatningsansvarsloven er det en betingelse for at være berettiget til en godtgørelse for tort, at der er sket en retsstridig krænkelse af ens persons frihed, fred, ære eller person. Men udgør overvågning af en politikers kreditkorttransaktioner en krænkelse, som berettiger den pågældende til tortgodtgørelse? Det skulle Højesteret tage stilling til i denne sag.

Den konkrete sag for Højesteret udgjorde en del af et sagskompleks, der udsprang af, at en person, som havde skaffet sig adgang til en politikers kreditkorttransaktioner – mod betaling – i en periode havde videregivet transaktionsoplysninger til et ugeblad. Oplysningerne vedrørte bl.a. betaling på hoteller og i restauranter, bestilling af rejsebilletter og køb i stormagasiner. Oplysningerne var af ugebladet blevet anvendt i en artikel, hvoraf det fremgik, at politikeren havde været til stede på et bestemt diskotek i en europæisk storby.

Derudover havde politikeren i en periode stået på en liste, som ugebladets kilde sendte til ugebladet med navne på en række offentligt kendte personer.

Politikeren mente, at han havde været udsat for løbende og systematisk overvågning, og at denne overvågning udgjorde en alvorlig krænkelse af hans privatliv. Derfor anlagde politikeren en retssag med krav om tortgodtgørelse mod ugebladets kilde, ugebladets forhenværende chefredaktør og det udgivende forlag. Sagen blev anlagt ved byretten, men fik først sin endelige afgørelse for Højesteret.

Grove retsstridige krænkelser – men ingen tortgodtgørelse
Højesteret fandt, at politikeren havde været udsat for grove retsstridige krænkelser af sit privatliv i form af overvågningerne af kreditkorttransaktioner. Højesteret udtalte, at spørgsmålet herefter var, om disse krænkelser havde påført personen en tort.

På baggrund af en fortolkning af anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26 og en gennemgang af forarbejderne til bestemmelsen konkluderede Højesteret, at uanset, at politikeren havde været udsat for grove retsstridige krænkelser i form af overvågningen, så var krænkelserne ”efter deres karakter og omfang ikke egnet til at påvirke hans selv- og æresfølelse”.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og frifandt ugebladets kilde, ugebladets forhenværende chefredaktør samt det udgivende forlag.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesterets dom understreger, at der alene kan blive tale om en tilkendelse af tort, hvis krænkelsen er egnet til at påvirke personens selv- og æresfølelse, og
  • at Højesteret eksplicit i begrundelsen bemærkede, at sagen adskiller sig fra Højesterets nyligt afsagte dom om en arbejdsgivers overvågning af en medarbejder (læs nyheden om dommen her) bl.a. ved, at der i den anden sag var tale en arbejdsgivers konstante overvågning af og løbende kontrol med, at en underordnet ansat udførte sit arbejde korrekt.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet