Tværs over indlandsisen

En grønlandsk tjenestemands tjenestested blev flyttet knap 700 kilometer. Dette indebar dog ikke, at tjenestemandens stilling kunne anses for nedlagt.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Hvis en offentlig myndighed nedlægger en tjenestemands stilling, har tjenestemanden som udgangspunkt ret til 3 års rådighedsløn. I denne sag skulle Højesteret tage stilling til, om flytningen af en grønlandsk tjenestemands tjenestested fra Tasiilaq til Nuuk medførte, at stillingen kunne anses for nedlagt.

Sagen vedrørte en tjenestemand, der siden 1984 havde været ansat som kommunalt ansat tjenestemand i byen Tasiilaq på den grønlandske østkyst. I 2008 blev en række grønlandske kommuner lagt sammen, og Tasiilaq blev i den forbindelse en del af Semersooq Kommune, der foruden Tasiilaq bl.a. omfatter Nuuk (på Grønlands vestkyst).

Som led i en omorganisering af administrationen besluttede kommunen i 2015 bl.a. at flytte bogholderiet i Tasiilaq til Nuuk, og da tjenestemanden var ansat i bogholderiet, blev også hendes stilling flyttet. Tjenestemanden afslog imidlertid at flytte til Nuuk og blev derfor opsagt. Tjenestemanden mente, at flytningen og opsigelsen reelt udgjorde en stillingsnedlæggelse, hvorfor hun krævede at få 3 års rådighedsløn af kommunen.

Til støtte for sit synspunkt fremhævede tjenestemanden bl.a., at den geografiske afstand mellem Tasiilaq og Nuuk er 700 kilometer, og at den eneste transportmulighed er flyvning med 2 ugentlige afgange efterfulgt af en helikoptertur. Reelt ville det derfor være umuligt for hende at fortsætte sit hidtidige personlige og familiære liv, hvis hun var flyttet med. Da kommunen var uenig, anlagde tjenestemanden sagen ved domstolene.

Stillingen var ikke nedlagt
Sagen endte i Højesteret, hvor et flertal af Højesterets dommere udtalte, at der ved den konkrete bedømmelse af, om en stillings indhold er så forandret, at stillingen – efter den danske tjenestemandslov – anses for nedlagt, skal foretages en vurdering af, om stillingen er så afgørende forandret, at der reelt er tale om en helt anden stilling.

På baggrund af ordlyden og forarbejderne til den grønlandske tjenestemandslov fandt flertallet, at der efter denne lov skal foretages en tilsvarende vurdering. Flertallet udtalte videre, at det er selve stillingens indhold, der er afgørende, hvorimod der ikke kan lægges vægt på, om en ændring af tjenestestedet har betydning for tjenestemandens øvrige livsførelse, fx nødvendigheden af at flytte bopæl.

Højesterets flertal fandt, at stillingen ikke kunne anses for nedlagt, da indholdet, omfanget og beskaffenheden af stilingen var det samme efter ændringen af tjenestestedet. Tjenestemanden havde derfor ikke ret til rådighedsløn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret med afgørelsen i overensstemmelse med hidtidig retspraksis bekræfter, at en tjenestemandsstilling kan flyttes geografisk, uden at flytningen betragtes som en nedlæggelse af stillingen, og
  • at det i øvrigt ikke var et tema i sagen, om tjenestemanden i stedet kunne have krævet sig afskediget med pension – tjenestemanden havde nemlig nået en alder, hvor denne i henhold til de grønlandske regler om tjenestemandpension under alle omstændigheder havde krav på at få pension efter sin fratræden.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet