Tilkaldevagt 8 minutter fra arbejdet

EU-Domstolen har fastslået, at arbejdstidsdirektivet skal forstås således, at også tilkaldevagter, der udføres i en medarbejders eget hjem, kan udgøre arbejdstid i direktivets forstand.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

I arbejdstidsdirektivet sondres mellem arbejdstid og hvileperioder. De to begreber udelukker hinanden. En tilkaldevagt karakteriseres derfor enten som arbejdstid eller hvileperiode. EU-Domstolen har tidligere tillagt det væsentlig betydning, om tilkaldevagten fysisk blev udført på arbejdsstedet eller i medarbejderens hjem. Men hvilken betydning har det, at en arbejdsgiver stiller detaljerede krav til medarbejderen under tilkaldevagten? Det var bl.a. spørgsmålet for EU-Domstolen i denne sag.

Sagen handlede om en frivillig brandmand i en by i Belgien. Byens brandvæsen bestod af både frivillige og professionelle brandmænd. Frivillige brandmænd blev aflønnet for faktiske arbejdstimer og modtog alene en årlig godtgørelse som kompensation for deres tilkaldevagter.

Det var en betingelse for ansættelse, at de frivillige brandmænd boede og/eller under tilkaldevagter opholdt sig et sted, hvorfra det var muligt at nå frem til byens brandstation på maksimalt 8 minutter. Det var også en betingelse, at de frivillige brandmænd på tilkaldevagt besvarede arbejdsgivers opkald inden for en frist på 8 minutter. 

Efter 28 år gjorde en frivillig brandmand gældende, at han var berettiget til løn under de tilkaldevagter, han havde udført. Sagen nåede til appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Bruxelles i Belgien, der besluttede at forelægge sagen for EU-Domstolen. Appeldomstolen ønskede at få afklaret, om tilkaldevagterne skulle karakteriseres som arbejdstid i arbejdstidsdirektivets forstand.

EU-Domstolen fastslog, at tilkaldevagterne i sagen måtte karakteriseres som arbejdstid. Domstolen lagde vægt på, at den frivillige brandmand ikke kun skulle kunne tilkaldes under vagterne. Den frivillige brandmand var således forpligtet til at stå til rådighed på nærmere fastsatte betingelser, herunder besvare opkald inden for 8 minutter og opholde sig maksimalt 8 minutter fra brandstationen.

EU-Domstolen mente, at denne begrænsning i den frivillige brandmands udøvelse af andre aktiviteter under tilkaldevagterne medførte, at tilkaldevagterne måtte karakteriseres som arbejdstid.

Norrbom Vinding bemærker

  • at der ved tilrettelæggelse af arbejdstid med tilkaldevagter, der udføres i medarbejderens hjem, i forhold til overholdelse af reglerne om hviletid må tages højde for, at tilkaldevagter i hjemmet i visse situationer kan karakteriseres som arbejdstid,
  • at det i den konkrete sag tillægges betydning, hvilke krav der stilles til medarbejderen under tilkaldevagten, herunder i hvilket omfang medarbejderen har mulighed for at udføre andre aktiviteter under tilkaldevagten,
  • at afgørelsen fra EU-Domstolen er baseret på de særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende i den konkrete sag, hvorfor resultatet ikke uden videre kan overføres til alle ordninger med tilkaldevagt, og
  • at det ikke automatisk har betydning for spørgsmålet om aflønning, om tilkaldevagter karakteriseres som arbejdstid eller hvileperiode i arbejdstidsdirektivets forstand.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet