Terror i mødelokalet

En leder havde kaldt en medarbejder for ”terrorist”, og selvom han efterfølgende ‎beklagede, fik medarbejderen tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. i ‎Ligebehandlingsnævnet.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Arbejdsgivere er efter forskelsbehandlingsloven forpligtet til i rimeligt omfang at stille et ‎chikanefrit miljø til rådighed og sikre sine ansatte mod chikane. I denne sag skulle ‎Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om en leders udtalelser om en ‎pædagogmedhjælper kunne anses for chikane i forskelsbehandlingslovens forstand.        ‎

Sagen handlede om en pædagogmedhjælper af anden etnisk oprindelse end dansk. ‎Ved en episode havde pædagogmedhjælperens leder spurgt efter ham den ”sorte” eller ‎‎”mørke”. Ved en anden episode, hvor pædagogmedhjælperen havde forstyrret et møde, ‎havde lederen omtalt ham som ”terrorist”, hvilket efter lederens forklaring var ment som ‎en sjov bemærkning, der skulle ses i lyset af, at pædagogmedhjælperen kom brasende ‎ind ad døren.  ‎

Pædagogmedhjælperen følte sig krænket over udtalelserne og klagede til ‎områdechefen. Efterfølgende blev der afholdt et forsoningsmøde, hvor lederen ‎beklagede, hvis hans udtalelser kunne opfattes som racistiske eller ærekrænkende. ‎Mødet endte med, at parterne gav hinanden hånden. Pædagogmedhjælperen klagede ‎alligevel til Ligebehandlingsnævnet, da han ville have en godtgørelse. ‎

Sjov eller chikane?‎
For Ligebehandlingsnævnet gjorde kommunen gældende, at det ikke havde været ‎lederens hensigt at krænke pædagogmedhjælperens værdighed, og at udtalelserne i ‎øvrigt ikke var så grove, at de kunne karakteriseres som chikane.‎

Ligebehandlingsnævnet fandt, at pædagogmedhjælperen – især efter karakteren af ‎udtalelsen i den anden episode – havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en ‎formodning for forskelsbehandling. Selvom pædagogmedhjælperen under sagen havde ‎anerkendt, at kommunen havde taget hånd om problemet, fandt ‎Ligebehandlingsnævnet, at karakteren af den anden udtalelse og det forhold, at ‎udtalelsen blev fremsat af en leder, medførte, at kommunen ikke havde løftet ‎bevisbyrden for, at man i tilstrækkelig grad havde sikret et chikanefrit arbejdsmiljø. På ‎den baggrund blev pædagogmedhjælperen tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr., der blev ‎fastsat under hensyntagen til, at konflikten efterfølgende var forsøgt løst.

Norrbom Vinding bemærker

  • at det ved vurderingen af, om der er tale om chikane i forskelsbehandlingslovens ‎forstand, efter retspraksis er afgørende, om arbejdsgiver (her kommunen) har været ‎vidende om og undladt at gribe ind over for den udøvede chikane, eller om der som følge ‎af de konkrete omstændigheder må anses for at være identifikation mellem den leder, ‎der har udøvet chikanen, og arbejdsgiver,  ‎
  • at det ikke klart af Ligebehandlingsnævnets afgørelse fremgår, hvilket forhold nævnet ‎har lagt vægt på, men at det er mest nærliggende, at nævnet har lagt til grund, at der ‎var identifikation mellem lederen af institutionen og den kommune, ‎pædagogmedhjælperen var ansat i, men
  • at det er væsentligt at være opmærksom på disse betingelser ved anvendelsen af ‎ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven i chikanesager, idet en medarbejder – ‎hvis en af de ovenfor anførte betingelser ikke er opfyldt – vil være henvist til at rejse krav ‎om betaling af tortgodtgørelse direkte mod kollegaen/lederen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet