Stadig syg i weekenden?

Østre Landsret har for nylig fastslået, at søndage, helligdage og andre arbejdsfri dage fortsat skal medregnes ved opgørelsen af de 120 sygedage i henhold til ”120-dagesreglen”, når funktionæren er fuldtidssygemeldt.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Det følger af funktionærloven, at en arbejdsgiver og en funktionær har mulighed for skriftligt at ‎aftale, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel, hvis funktionæren ‎inden for de seneste 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i sammenlagt 120 ‎dage. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til spørgsmålet, som så hyppigt opstår – nemlig, hvordan beregnes de 120 sygedage?

Sagen handlede om en klinikassistent ansat hos en tandlæge. Ved tiltrædelsen blev medarbejderen ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt på ugens første 5 dage. Medarbejderens ugentlige arbejdstid blev senere nedsat til 32 timer med fredag som en fast ugentlig fridag.

Efter at medarbejderen gennem en længere periode havde været deltids- eller fuldtidssygemeldt, opsagde arbejdsgiveren medarbejderen bl.a. under henvisning til, at hun inden for de seneste 12 måneder havde haft 120 sygedage. Medarbejderens faglige organisation mente ikke, at opsigelsen var sagligt begrundet og udtog derfor stævning i sagen.

Medarbejderens faglige organisation og arbejdsgiveren var bl.a. uenige om, hvorvidt der ved opgørelen af de 120 sygedage skulle medregnes søndage, helligdage og andre arbejdsfri dage for en periode, hvor medarbejderen havde været fuldtidssygemeldt.

Medarbejderens faglige organisation gjorde gældende, at opgørelsen af de 120 sygedage ved fuldtidssygefravær skulle opgøres på samme måde som ved deltidssygefravær. Den faglige organisation henviste i den forbindelse til en dom fra 2017 (omtalt her), hvor Højesteret fastslog, at der i forhold til deltidssygefravær alene kan medregnes det faktiske fravær på arbejdsdage ved opgørelsen af de 120 sygedage.

Den faste retspraksis består
Østre Landsret var (ligesom byretten) imidlertid ikke enig med den faglige organisation. Landsretten fandt således, at søndage, helligdage og andre fridage skulle medregnes ved opgørelsen af sygedagene for så vidt angik den periode, hvor medarbejderen havde været fuldtidssygemeldt og henviste i den forbindelse til byrettens grunde.

I sin begrundelse havde byretten henvist til en tilsvarende sag, som Sø- og Handelsretten i 2019 tog stilling til (omtalt her). Under henvisning til denne afgørelse udtalte landsretten, at der ikke efter funktionærlovens ordlyd og formål var grundlag for at fastslå, at de pågældende arbejdsfri dage ikke længere skulle medregnes ved opgørelsen af de 120 sygedage for fuldtidssygemeldte.

Byretten anførte endvidere, at Højesterets dom fra 2017 alene tog stilling til spørgsmålet om opgørelsen af de 120 sygedage i forhold til deltidssygemeldte, og at der ikke var grundlag for at overføre dommens konklusion for så vidt angår deltidssygemeldte til fuldtidssygemeldte.

Udover at henvise til byrettens begrundelse, udtalte landsretten, at Højesterets dom fra 2017 måtte forstås således, at Højesteret forudsætningsvist havde lagt til grund, at de arbejdsfri dage skulle medregnes ved opgørelsen af de 120 sygedage for fuldtidssygemeldte.

Norrbom Vinding bemærker

  • at landsrettens afgørelse bekræfter, at den mangeårige praksis, hvorefter weekender, helligdage og andre arbejdsfri dage skal tælles med ved beregningen af, hvornår en fuldtidssygemeldt medarbejder har været syg i 120 dage i henhold til ”120-dagesreglen”, fortsat gælder, og
  • at det med landsrettens afgørelse således endnu en gang er fastslået, at Højesterets dom fra 2017, ikke giver anledning til udfordre retstilstanden for så vidt angår opgørelsen af 120 sygedage og fuldtidssygefravær.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet