Sproglige spilopper i vuggestuen

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige en vuggestueassistent i en multikulturel daginstitution med den begrundelse, at hun ikke talte flydende dansk.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Ifølge forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle en medarbejder på grund af medarbejderens nationale oprindelse. En arbejdsgiver må dog som udgangspunkt gerne fastsætte krav til sine medarbejdere om visse sproglige kundskaber, hvis kravene forfølger et sagligt formål. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om det var sagligt at opsige en medarbejder på grund af medarbejderens manglende danskkundskaber.

Sagen handlede om en uuddannet vuggestueassistent af filippinsk oprindelse, som ikke talte flydende dansk. Den daginstitution, assistenten var ansat i, var en multikulturel daginstitution, og kommunikationen med børnene foregik på både dansk og engelsk.

I 2016 viste en spørgeskemaundersøgelse, at forældrene til børnene i daginstitutionen ønskede bedre sprogudvikling hos børnene. Derefter ønskede daginstitutionen at ændre i kravene til ansættelse således, at ansættelse forudsatte en pædagogisk uddannelse eller flydende dansk- eller engelskkundskaber. Vuggestueassistenten blev herefter afskediget med den begrundelse, at hun ikke opfyldte disse nye krav.

Efter afskedigelsen af vuggestueassistenten blev der imidlertid ansat to nye medarbejdere, hvoraf den ene også var uuddannet og heller ikke talte flydende dansk. Vuggestueassistenten klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet.

Sagligt krav – men usaglig opsigelse
Daginstitutionen gjorde for Ligebehandlingsnævnet blandt andet gældende, at sprogkravet var begrundet i et sagligt formål om, at børnene fra helt små skulle lære at tale korrekt dansk, og at sprogkravet var blevet indført på baggrund af forældrehenvendelser.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at et krav om, at en del af medarbejderne i en multikulturel daginstitution skal kunne tale flydende dansk eller engelsk, var begrundet i et sagligt formål om at gavne børnenes sproglige udvikling. Sprogkravet var derfor ikke i sig selv nok til at statuere, at opsigelsen af vuggestueassistenten var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet kom imidlertid frem til, at afskedigelsen af vuggestueassistenten ikke var et hensigtsmæssigt og nødvendigt skridt for at opnå dette formål. Det skyldtes, at andelen af dansktalende medarbejdere forblev den samme på trods af afskedigelsen, idet der blev ansat en ny uuddannet medarbejder, der heller ikke talte flydende dansk. Daginstitutionen havde derfor ikke godtgjort, at vuggestueassistenten ikke fortsat kunne have varetaget sin stilling ved at tale engelsk med børnene – hvilket hun allerede havde gjort i halvandet år.

Vuggestueassistenten blev derfor tildelt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at krav om specifikke sprogkundskaber hos medarbejdere ikke nødvendigvis medfører ulovlig indirekte forskelsbehandling af medarbejdere med anden national oprindelse end dansk, når kravene er begrundet i et sagligt formål, men
  • at det er vigtigt, at arbejdsgiveren håndhæver sprogkravene på samme måde over for alle medarbejdere i samme stillingstype (medmindre den forskellige håndhævelse er sagligt begrundet), idet der ellers kan være tale om ulovlig direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet