Søgsmålsfrist og erhvervsuddannel­sesloven

Fristen på 8 uger for at indbringe en afgørelse fra Tvistighedsnævnet for de almindelige domstole gælder kun, såfremt Tvistighedsnævnet har realitetsbehandlet et krav. Det fastslår denne nye kendelse fra Vestre Landsret.

NVI_Portrætter_done_005.JPG

Efter erhvervsuddannelsesloven kan en afgørelse fra Tvistighedsnævnet indbringes for domstolene senest 8 uger efter, der er truffet en afgørelse. Men gælder denne søgsmålsfrist også i sager, hvor Tvistighedsnævnet ikke har taget materielt stilling til et krav? Det skulle Vestre Landsret tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en elev, der mente, at han havde krav på voksenløn efter jordbrugsoverenskomsten. Eleven og hans fagforbund indbragte kravet for Tvistighedsnævnet, der afviste sagen under henvisning til, at det ville være nødvendigt at fortolke overenskomsten.

Et halvt år efter Tvistighedsnævnets afvisning af sagen afsagde Retten i Aalborg dom i en lignende sag, der også var blevet afvist af nævnet på grund af overenskomstfortolkning. Idet eleven og hans fagforbund nu mente, at fortolkningsspørgsmålet var afgjort ved dom, ønskede eleven, at Tvistighedsnævnet enten genoptog sagen eller gav tilladelse til at indbringe den på ny.

Dette afviste Tvistighedsnævnet med den begrundelse, at Retten i Aalborgs dom efter nævnets opfattelse ikke afklarede det konkrete fortolkningsspørgsmål.

Rettens vej
Eleven indbragte herefter begge afgørelser for de almindelige domstole og gjorde for byretten gældende, at retten skulle tage materielt stilling til hans krav om voksenløn.

Arbejdsgiveren påstod afvisning og gjorde blandt andet gældende, dels at søgsmålsfristen på 8 uger var sprunget i forhold til den første afgørelse, dels at der ikke kunne regnes en ny frist på 8 uger fra Tvistighedsnævnets anden afgørelse.
Byretten gav arbejdsgiveren medhold i, at fristen på 8 uger i forhold til den første afgørelse var sprunget. Eleven kunne ikke ved at anmode om genoptagelse eller tilladelse til at indbringe sagen på ny aktivere en ny frist på 8 uger. Sagen blev derfor afvist.

Landsretten fandt imidlertid, at søgsmålsfristen på 8 uger i erhvervsuddannelsesloven skulle fortolkes på den måde, at fristen kun gjaldt, når Tvistighedsnævnet materielt havde behandlet en sag. Bestemmelsen omfattede dermed ikke de sager, hvor Tvistighedsnævnet havde afvist at tage stilling til en tvist.

Landsretten ophævede derfor byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.

Norrbom Vinding bemærker

  • at landsrettens kendelse nu indebærer, at søgsmålsfristen på 8 uger i erhvervsuddannelsesloven alene gælder i de situationer, hvor Tvistighedsnævnet materielt har taget stilling til en sag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet