Skorstensfejer kunne få prøvet sin sag

En afskediget skorstensfejer havde ret til at få prøvet, om afskedigelsen var urimelig. Det blev resultatet af denne faglige voldgiftssag.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Det teoretiske udgangspunkt i dansk ret er, at en arbejdsgiver kan afskedige en medarbejder, uanset om det er sagligt eller ej. Det reelle udgangspunkt er dog anderledes, da både lovgivningen og overenskomsterne indeholder regler, der fraviger det teoretiske udgangspunkt på en lang række punkter. I denne sag skulle en faglig voldgift tage stilling til, om en afskediget skorstensfejer kunne få prøvet, om afskedigelsen var usaglig.

Sagen var opstået, efter at en skorstensfejermester havde opsagt en sygemeldt skorstensfejer, der havde været ansat i mere end 20 år. Det mente skorstensfejeren ikke var rimeligt, så han ønskede sammen med sin faglige organisation, Blik og Rørarbejderforbundet, at få prøvet afskedigelsens rimelighed i en faglig voldgift. Det mente mesteren imidlertid ikke, at han skulle have lov til.

Mesteren og hans forening – Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 – fremhævde særligt, at overenskomsten indgået mellem lauget og Blik- og Rørarbejderforbundet ikke indeholdt en udtrykkelig regel om, at afskedigede medarbejdere kunne tilkendes en godtgørelse, hvis afskedigelsen var urimelig. Derfor var der efter mesterens og laugets opfattelse ikke grundlag for, at afskedigelsen kunne prøves.

Ordlyd og praksis
Uenigheden om, hvorvidt sagen overhovedet kunne prøves, endte i en faglig voldgift, hvor opmanden gav skorstensfejeren medhold i, at han kunne få prøvet sin sag.

Overenskomsten indeholdt ganske vist ingen udtrykkelig regel om godtgørelse, men det fremgik af overenskomstens ordlyd, at ”en tvist om afskedigelse” kunne prøves i en faglig voldgiftsret. Derfor mente opmanden, at der også måtte være hjemmel til at tilkende en godtgørelse, hvis afskedigelsen var urimelig. I sin afgørelse lagde opmanden også betydelig vægt på, parterne tidligere havde ladet afskedigelsessager afgøre ved faglig voldgift.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et fint eksempel på, at både overenskomstens ordlyd og den måde, som overenskomstparterne i praksis har forstået og praktiseret overenskomsten på, kan få stor betydning i overenskomstfortolkningssager.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet