Skal man danse om juletræet, når man ikke fejrer jul?

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige en lærer, der var medlem af Jehovas Vidner. Læreren havde nægtet at deltage i skolens juletræsdans.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Hvis en bestemmelse, kriterium eller praksis på en arbejdsplads stiller medarbejdere med en bestemt religion eller tro ringere end andre medarbejdere, skal denne være objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde den skal være hensigtsmæssige og nødvendige – ellers kan der være tale om ulovlig, indirekte forskelsbehandling. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om et pålæg om at deltage i dans om juletræet udgjorde ulovlig, indirekte forskelsbehandling.

En klasselærer på en privatskole var medlem af Jehovas Vidner. Jehovas Vidner fejrer ikke jul, og klasselæreren mente, at dans om juletræet var en aktiv, religiøs handling, som hun derfor ikke ønskede at deltage i. Klasselæreren spurgte derfor, om hun kunne holde en fridag den dag, hvor juleafslutningen foregik, eller om hun kunne lave andet arbejde. Skolelederen afviste klasselærerens forslag og fastholdt, at klasselæreren skulle deltage i juletræsdansen.

Dagen før juleafslutningen sygemeldte klasselæreren sig og var sygemeldt indtil juleferien. Klasselæreren fastholdt i foråret, at hun ikke ville deltage i juletræsdansen, og hun blev i maj måned opsagt. Klasselæreren indbragte efterfølgende sagen for Ligebehandlingsnævnet og rejste krav om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Var det nødvendigt?
Ligebehandlingsnævnet fandt, at skolens krav om klasselærerens deltagelse i juletræsdansen tilsyneladende var et neutralt krav, der dog stillede klasselæreren ringere end andre medarbejdere på grund af hendes religion. Nævnet fandt videre, at kravet om klasselærerens deltagelse i juletræsdansen var objektivt og legitimt begrundet i det mål at sikre, at juletræsdansen blev afviklet på en god måde.

Spørgsmålet blev derfor, om kravet var hensigtsmæssigt og nødvendigt. Nævnet fandt, at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at stille krav om deltagelsen. Skolen havde imidlertid ikke indgået i en dialog om mulige alternative løsninger, da klasselæreren meddelte, at hun ikke ville deltage i juletræsdansen. Dertil kom, at andre lærere på skolen var blevet fritaget fra juletræsdansen pga. ferie og knæproblemer. På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at skolen ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at fastholde kravet om klasselærerens deltagelse, og at det dermed var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klasselæreren blev pålagt at deltage i juletræsdansen.

Klasselæreren blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at der i sager om påstået indirekte forskelsbehandling foretages en konkret prøvelse af baggrunden for og formålet med et givent krav fra arbejdsgivers side samt en prøvelse af, om arbejdsgiveren har godtgjort, at det er nødvendigt at fastholde kravet, og
  • at det i sagen var spørgsmålet om nødvendighed, der blev udslagsgivende, idet skolen ikke havde indgået i en dialog med medarbejderen om mulige løsningsforslag, og at skolen – af andre grunde – havde fritaget medarbejdere fra at deltage i juletræsdansen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet