Skal arbejdstiden måles og vejes?

EU-Domstolen har i en helt ny dom fastslået, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere har en pligt til at oprette et system til registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid for effektivt at sikre medarbejdernes rettigheder i henhold til arbejdstidsdirektivet.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Arbejdstidsdirektivet fastsætter minimumsforskrifter om bl.a. medarbejderes ret til daglige og ugentlige hvileperioder samt en grænse for den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Det er imidlertid medlemsstaterne, der skal implementere direktivet nationalt, og som skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre direktivets overholdelse.

I denne meget principielle sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om Spanien havde truffet sådanne ”nødvendige foranstaltninger”. Sagen omhandlede en spansk fagforening, som anlagde sag mod Deutsche Bank i Spanien, idet fagforeningen gjorde gældende, at banken i medfør af spansk ret var forpligtet til at oprette et system til registrering af de ansattes effektive daglige arbejdstid med henblik på at sikre muligheden for kontrol af arbejdstiden.

Under henvisning til retspraksis fra den øverste spanske domstol (Tribunal Supremo) anførte arbejdsgiveren heroverfor, at en sådan generel forpligtelse ikke kunne udledes af spansk ret. Det fulgte derimod af retspraksis, at der alene var en forpligtelse til at registrere de ansattes overarbejde.

Den spanske domstol, som skulle afgøre sagen, var i tvivl om, hvorvidt denne fortolkning af spansk ret var i overensstemmelse med EU-retten, og forelagde derfor præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

EU-Domstolens afgørelse
Indledningsvis understreger EU-Domstolen i sin afgørelse, at retten til daglige og ugentlige hvileperioder og til en begrænsning af den maksimale arbejdstid ikke alene følger af arbejdstidsdirektivet, men tillige udgør en grundlæggende rettighed i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og at arbejdstidsdirektivet må fortolkes i lyset heraf.

Herefter anfører EU-Domstolen, at medlemsstaterne har en vis skønsmargin, i forhold til hvilke nødvendige foranstaltninger der træffes for at sikre direktivets minimumsbeskyttelse. Medlemsstaterne er imidlertid – trods denne skønsmargin – forpligtede til at sikre den effektive virkning af medarbejdernes rettigheder i henhold til arbejdstidsdirektivet.

EU-Domstolen bemærker videre, at en medarbejder skal anses for at være den svage part i ansættelsesforholdet, hvorfor det er nødvendigt at forhindre, at arbejdsgivere i kraft af deres position pålægger medarbejdere en begrænsning af deres rettigheder. Videre gør EU-Domstolen opmærksom på de bevismæssige vanskeligheder, en manglende måling af arbejdstidens længde kan medføre for medarbejdere.

EU-Domstolen konkluderer herefter, at uden et system til måling af længden af hver enkelt medarbejderes arbejdstid er der reelt ikke mulighed for at måle antallet af arbejdstimer på et objektivt og pålideligt grundlag. EU-Domstolen finder på denne baggrund, at det forekommer at være ”uforholdsmæssigt vanskeligt eller i praksis umuligt” for medarbejdere at sikre deres rettigheder efter chartret og arbejdstidsdirektivet uden et sådant system.

For at sikre den effektive virkning af rettighederne i chartret og arbejdstidsdirektivet skal medlemsstaterne derfor pålægge arbejdsgivere en forpligtelse til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, som muliggør en måling af arbejdstagernes arbejdstid.

I relation til de ekstra udgifter, indførelsen af sådanne systemer måtte medføre, bemærker EU-Domstolen, at beskyttelsen af medarbejderenes sikkerhed og sundhed, som det også følger af en af betragtningerne til arbejdstidsdirektivet, ikke bør tilsidesættes som følge rent økonomiske hensyn.

Norrbom Vinding bemærker

  • at der er tale om en meget vidtgående dom, hvor EU-Domstolen går usædvanligt langt i sin afgørelse af, hvilke foranstaltninger de nationale medlemsstater skal iværksætte for at opfylde forpligtelserne i et direktiv, og
  • at det er bebudet, at arbejdsmarkedets parter nu vil drøfte betydningen af dommen med den kommende danske regering med henblik på at afklare konsekvenserne af dommen i forhold til de danske arbejdsgivere.

Norrbom Vinding vil følge udviklingen i disse drøftelser og overvejelser og vil løbende orientere via vores nyhedsservice.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet