Sidste punktum sat i sag om bankkrak

Tre medlemmer af den tidligere bank Capinordics ledelse skal betale 89 millioner kroner i erstatning til Finansiel Stabilitet. Det har Højesteret nu slået fast.

nvi_portraetter_done_008_web.jpg

Capinordic gik konkurs i februar 2010, og Finansiel Stabilitet (statens ”oprydningsselskab”, som blandt andet bistår med at afvikle nødlidende finansielle virksomheder) overtog herefter alle bankens aktiver. I en efterfølgende advokatundersøgelse blev Capinordics bestyrelsesformand, et bestyrelsesmedlem samt bankens administrerende direktør udpeget som de hovedansvarlige for bankens udlånsvirksomhed – som ifølge undersøgelsen var den væsentligste årsag til bankens økonomiske sammenbrud. Undersøgelsen kom med andre ord frem til, at de tre ledelsesmedlemmer havde haft en erstatningsansvarspådragende adfærd, og efter anbefalingerne i undersøgelsen lagde Finansiel Stabilitet herefter sag an mod de tre ledelsesmedlemmer.

I 2015 blev sagen i første omgang afgjort i landsretten. Finansiel Stabilitet havde blandt andet gjort gældende, at den måde, som de tre ledelsesmedlemmer havde drevet banken på, havde været så uforsvarlig, at de måtte være ansvarlige for hele bankens konkurs. Den forretningsmodel, som Capinordic drev sine bankforretninger efter, gik kort fortalt ud på at yde store lån til få kunder, der i væsentlig grad var forbundet indbyrdes, og der var i det hele taget også et tæt forhold mellem bankens ledelse og dens kunder. Finansiel Stabilitet fik imidlertid ikke medhold i, at denne forretningsmodel i sig selv havde været ansvarspådragende. Efter en konkret vurdering af de enkelte udlånsengagementer, der var inddraget i sagen, blev ledelsesmedlemmerne fundet erstatningsansvarlige for bankens tab på flere af engagementerne, og de skulle derfor betale 90,5 millioner kroner i erstatning til Finansiel Stabilitet.

Ledelsesmedlemmerne ankede dommen til Højesteret, som nu har sat endeligt punktum i sagen.

Højesterets dom
Højesteret fastslog indledningsvis, at der ikke gælder et skærpet ansvar for ledelsesmedlemmer i en bank. Om banken vil yde lån eller ej, beror på et forretningsmæssigt skøn på grundlag af den foreliggende kreditvurdering. Højesteret fandt i den forbindelse, at der skal udvises forsigtighed, førend et sådant skøn, der er udøvet af en banks bestyrelse og direktion, tilsidesættes. Samtidig påpegede Højesteret, at der ikke skal udvises en sådan forsigtighed, hvis det må antages, at lånet er ydet ud fra andre hensyn, end dem der er til bankens forretning. I denne forbindelse fandt Højesteret, at der må stilles ”skærpede krav til, at det er blevet sikret, at bankens interesser ikke er tilsidesat”. I vurderingen af, om de tre ledelsesmedlemmer havde handlet ansvarspådragende, anførte Højesteret, at der bl.a. skulle lægges vægt på, om der var givet advarsler fx fra Finanstilsynet, om der forelå eventuelle lovovertrædelser samt overtrædelser af interne retningslinjer.

Højesterets vurderede overordnet, at den måde, banken drev sine forretninger og var indrettet på, ikke i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for de tre ledelsesmedlemmer. Derfor måtte spørgsmål om erstatningsansvar afgøres på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte udlånsengagementer, og Højesteret gennemgik derfor de 11 udlånsengagementer en for en. Højesteret kom herefter frem til, at de tre ledelsesmedlemmer samlet skulle udrede en erstatning på 89 millioner kroner til Finansiel Stabilitet (forskellen i erstatningens størrelse fra landsretssagen, skyldtes alene en beløbsmæssig justering). Højesteret stadfæstede dermed i realiteten landsrettens dom.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret med dommen har taget stilling til en række af de spørgsmål, der er centrale for behandlingen af banksagerne efter finanskrisen, herunder at der ikke gælder en skærpet ansvarsnorm for ledelsesmedlemmer i en bank,
  • at Højesteret i den konkrete sag har lagt til grund, at til trods for Capinordics særegne forretningsmodel kunne dette ikke i sig selv begrunde et erstatningsansvar for de udlånsengagementer, der var til pådømmelse, men
  • at ledelsesmedlemmerne derimod efter en konkret vurdering kunne stilles til ansvar for enkelte udlånsengagementer.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet