Retten til at blive glemt, der blev glemt

Datatilsynet har for nylig udtalt alvorlig kritik af en arbejdsgiver, der ikke reagerede på tilstrækkelig vis efter modtagelse af en sletteanmodning fra en tidligere medarbejder.

NVI_Portrætter_done_040_web.jpg

En dataansvarlig skal uden unødig forsinkelse slette personoplysninger om en registreret, hvis behandlingen af oplysningerne er baseret på et samtykke, og dette samtykke trækkes tilbage – medmindre den dataansvarlige har et andet behandlingsgrundlag at støtte behandlingen på. Datatilsynet skulle i denne sag tage stilling til, om en arbejdsgiver havde opfyldt sine forpligtelser i så henseende.

Sagen handlede om en tidligere medarbejder hos en rådgivningsvirksomhed, der under sin ansættelse havde givet samtykke til, at rådgivningsvirksomheden måtte offentliggøre billeder og videoer af ham til brug for reklamemateriale på virksomhedens hjemmeside, pjecer, nyhedsbreve og andet eksternt materiale.

Under ansættelsen blev der optaget en række reklamevideoer, som bl.a. blev lagt på rådgivningsvirksomhedens hjemmeside og dens YouTube-kanal. Efter ansættelsesforholdets ophør anmodede medarbejderen rådgivningsvirksomheden om at fjerne en video af ham fra YouTube. Virksomheden bekræftede samme dag, at den ville klippe ham ud af alle reklamefilm. Ca. 2 uger senere bekræftede virksomheden, at han nu var klippet ud af reklamefilmen på YouTube, og anførte, at der ikke ville blive foretaget yderligere ændringer i videomaterialet, da han havde givet samtykke til brugen af videoerne.

Da den tidligere medarbejdere konstaterede, at han fortsat fremgik af virksomhedens markedsføringsmateriale, klagede han til Datatilsynet.

En unødigt langsom sletteproces
Datatilsynet bemærkede indledningsvis, at virksomheden havde baseret sin behandling af personoplysningerne på medarbejderens samtykke, samt at dette samtykke måtte anses for at være trukket tilbage ved anmodningen om sletning.

Datatilsynet konstaterede, at medarbejderen efter 3 måneder stadigvæk figurerede i en video på rådgivningsvirksomhedens hjemmeside samt i en video på virksomhedens YouTube-kanal. Datatilsynet udtalte derfor alvorlig kritik af, at rådgivningsvirksomheden ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at slette videoerne, som medarbejderen fremgik i, uden unødig forsinkelse.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at arbejdsgivere nøje må overveje, om en anmodning om sletning udgør en tilbagetrækning af et samtykke, da udgangspunktet er, at de personoplysninger, der behandles på grundlag af samtykket, i givet fald skal slettes uden unødig forsinkelse, medmindre arbejdsgiveren (i forvejen) har et andet gyldigt behandlingsgrundlag, og
  • at den konkrete situation tillige illustrerer den generelle skrøbelighed i at basere en behandling på et samtykke, da et samtykke er relativt nemt for den registrerede at trække tilbage, men
  • at det i øvrigt fremgår af Datatilsynets ”Vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold”, at behandling af billeder, herunder video, af medarbejdere ofte alene vil kunne ske på baggrund af et samtykke.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet