Repressalier for klage over chikane

En medarbejder blev tilkendt godtgørelse for chikane og repressalier i form af afskedigelse, da hun blev opsagt efter, at hun havde klaget over en kollegas chikanøse udtalelser, som havde baggrund i hendes race/etnicitet. 

Skrevet af

Arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed samt i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Hvis en medarbejder henvender sig om chikane, må medarbejderen endvidere ikke udsættes for ufordelagtige følger (repressalier) på den baggrund. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om afskedigelse af en researcher var udtryk for repressalier på grund af, hun havde henvendt sig om en kollegas chikanøse udtalelser.

Sagen handlede om en medarbejder, der var fra Tyrkiet og ansat som researcher. En af researcherens kollegaer kaldte i en mailkorrespondance medarbejderen for ”shish kebab”, hvilket researcheren svarede var upassende. Da kollegaen efterfølgende gentagne gange kaldte researcheren for ”shish”, henvendte researcheren sig til arbejdsgiveren om kollegaens udtalelser. Kollegaen fik en påtale for forholdet og sendte en skriftlig undskyldning for udtalelserne.

Der blev derefter gennemført et møde med arbejdsgiveren, researcheren og kollegaen, hvor sagen blev drøftet. Få dage efter mødet med arbejdsgiveren og indenfor en måned efter researcheren havde henvendt sig til arbejdsgiveren om kollegaens udtalelser, blev researcheren afskediget med henvisning til, at der var sket en indskrænkning af projektet, som hun var tilknyttet.

Researcheren klagede over dette til Ligebehandlingsnævnet med påstand om godtgørelse både for chikane og for repressalier.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at kollegaens adfærd overfor researcheren ikke kunne karakteriseres som chikane i forskelsbehandlingslovens forstand, samt at opsigelsen af researcheren ikke var begrundet i hendes race/etnicitet og derfor ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Tæt tidsmæssig sammenhæng mellem chikane og opsigelse
Indledningsvist vurderede Ligebehandlingsnævnet, at indholdet af de mails, hvor researcheren af kollegaen blev kaldt ”shish kebab” og ”shish” var udtryk for chikane i forskelsbehandlingslovens forstand, da de var begrundet i medarbejderens race og/eller etniske oprindelse.

Selvom arbejdsgiveren havde en politik, hvor det fremgik, at diversitet var en af virksomhedens grundlæggende værdier, fandt nævnet ikke, at dette var tilstrækkeligt til, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, herunder da politikken ikke var gennemgået med medarbejderne. Ledelsen havde derudover ikke – efter at have fået kendskab til chikanen – i tilstrækkelig grad sikret researcheren mod fremtidig chikane. Hun blev derfor tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Under henvisning til den tidsmæssige sammenhæng mellem, at researcheren oplyste arbejdsgiveren om kollegaens chikane og den efterfølgende opsigelse, fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var anledning til at formode, at opsigelsen var helt eller delvis var begrundet heri. Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at det var nødvendigt at opsige researcheren, og dermed heller ikke, at opsigelsen ikke havde sammenhæng med den forudgående chikane.

Researcheren blev derfor også tilkendt en godtgørelse på 225.000 kr. for repressalier svarende til 6 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker:

Afgørelsen er et eksempel på, at den tidsmæssige sammenhæng mellem en medarbejders klage over en ugunstig behandling og en senere afskedigelse kan tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, om der kan være tale om repressalier i strid med forskelsbehandlingsloven, og at arbejdsgiver derfor skal være særligt opmærksom på at sikre sig tilstrækkelig dokumentation for afskedigelsens saglighed.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.