Politianmeldelse eller ej?

I en ny dom underkender Højesteret Erstatningsnævnets praksisændring fra 2014, der skærpede kravet om politianmeldelse, når pædagoger mv. udsættes for vold på jobbet.

nvi_portraetter_done_045_web.jpg

Offererstatningsloven fastslår, at staten som udgangspunkt yder erstatning for skader, der opstår ved overtrædelse af straffeloven. For at få erstatning er det et krav, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Kravet kan fraviges, hvis forholdene taler for det. Det er Erstatningsnævnet, der træffer afgørelse herom.

Af forarbejderne til loven fremgår, at der kan være særlige overvejelser i de såkaldte ”pædagogsager”, hvor medarbejdere på sociale institutioner udsættes for vold i forbindelse med deres arbejde med børn og unge eller personer med fysiske eller psykiske handicap. Her kan der nemlig være pædagogiske og behandlingsmæssige grunde, der taler for at undlade at politianmelde, og der kan derfor i den type sager være grundlag for at dispensere fra kravet om politianmeldelse.

Muligheden for dispensation fra kravet om politianmeldelse betød, at mange arbejdsgivere undlod at politianmelde overtrædelser af straffeloven, hvis pædagogiske hensyn talte imod anmeldelsen.

Før 2014 havde Erstatningsnævnet den praksis, at der som udgangspunkt altid blev givet dispensation fra kravet om politianmeldelse, hvis der var tale om pædagoger mv., der havde været udsat for vold på deres arbejde. Men i 2014 ændrede Erstatningsnævnet praksis, så der kun blev givet dispensation, hvis konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn talte imod politianmeldelse. Generelle hensyn var ikke længere nok.

I den konkrete sag havde en leder af et opholdssted fået afslag på sin ansøgning om erstatning. Lederen havde været udsat for en episode, hvor en 14-årig havde taget halsgreb på hende. Episoden blev ikke anmeldt til politiet. På opholdsstedet anmeldte de kun unge til politiet, hvis der var tale om grov vold eller direkte trusler på livet. Det skyldtes generelle pædagogiske principper. Erstatningsnævnet begrundede afslaget med, at der ikke var konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der talte imod politianmeldelse.

Hjemmel til praksisændring?
Danmarks Lærerforening mente ikke, at Erstatningsnævnet havde haft hjemmel til at ændre praksis. Foreningen mente derfor, at Erstatningsnævnet var forpligtet til at dispensere fra kravet om politianmeldelse i denne sag. Erstatningsnævnet mente omvendt, at praksisændringen havde hjemmel i loven. Sagen startede i byretten og endte i Højesteret.

Højesteret var enig med foreningen. Forarbejderne til loven måtte forstås sådan, at der også skal kunne ses bort fra betingelsen om politianmeldelse, når den manglende politianmeldelse i en konkret sag er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til persongruppen på institutionen. Højesteret underkendte dermed Erstatningsnævnets praksisændring.

Samtidig tilkendegav Højesteret, at Erstatningsnævnet fremover er forpligtet til at dispensere fra det generelle krav om politianmeldelse, når den manglende politianmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Erstatningsnævnet efter Højesterets dom har meldt ud, at nævnet vil ændre praksis i overensstemmelse med dommen og genoptage de sager, hvor der som følge af praksisændringen i 2014 er givet afslag på erstatning, og
  • at arbejdsgiver derfor nu igen kan undlade at politianmelde elever eller beboere, uden at det afskærer medarbejderne fra at kunne opnå erstatning i henhold til offererstatningsloven, alt forudsat at der er generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige grunde til at undlade politianmeldelse.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet