Performance­problemer i prøveperioden

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en lærer og inklusionsvejleder med psykiske gener og følgevirkninger efter et cancerforløb blev afskediget inden for prøveperioden.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Hvis en medarbejder har en funktionsnedsættelse, der begrænser medarbejderen i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, er spørgsmålet, om begrænsningen har en så lang varighed, at medarbejderen har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Ligebehandlingsnævnet skulle i denne sag tage stilling til, om en lærer på opsigelsestidspunktet havde en funktionsnedsættelse af en sådan varighed, at medarbejderen var beskyttet i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Sagen handlede om en lærer, der tidligere havde været ansat på en specialskole, hvor læreren havde arbejdet med autistiske børn og børn med ADHD. Hun havde i en periode lidt under natlige flashbacks fra episoder i sit tidligere arbejde, hvor hun var blevet slået og sparket af børnene på specialskolen. Oplevelserne gjorde, at læreren led af psykiske gener i form af øget følsomhed, nedsat belastningstærskel samt smerter i hænder og arme, og det fremgik af en speciallægeerklæring, at prognosen i forhold til arbejdsevnen afhang af, om lærerens arbejdsforhold kunne tilpasses hendes psykiske situation.

Omkring to år efter at læreren var fratrådt sin stilling på specialskolen, blev hun ansat som lærer og inklusionsvejleder på en folkeskole. Stillingen indebar, at læreren skulle fungere som lærer i halvdelen af arbejdstiden og som inklusionsvejleder i de resterende timer. De første 3 måneder var læreren ansat på prøve. I løbet af de første 2 måneder af lærerens ansættelse blev der afholdt ugentlige møder mellem læreren og ledelsen. Ledelsen var utilfreds med lærerens håndtering af arbejdsopgaverne og indkaldte derfor til en tjenstlig samtale i slutningen af prøveperioden.

Ved samtalen tilkendegav ledelsen blandt andet, at læreren manglede interesse og engagement i undervisningen, og at ledelsen på de ugentlige møder havde måttet hjælpe læreren med at prioritere arbejdsopgaverne. Ledelsen var derudover utilfreds med, at læreren allerede i den første uge af ansættelsen havde ønsket at få nedsat mængden af undervisningstimer med det formål at få bedre tid til opgaverne som inklusionsvejleder. Ledelsen indstillede herefter læreren til afskedigelse i prøveperioden.

Læreren gjorde gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og krævede en godtgørelse på 9 måneders løn. Læreren gjorde gældende, at hun kort tid efter ansættelsen på folkeskolen havde gjort ledelsen opmærksom på, at hun fortsat havde psykiske følgevirkninger efter sine arbejdsskader, og at hun derudover havde følgevirkninger af et kræftforløb, som hun havde gennemgået året forinden.

Ledelsen på folkeskolen gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i, at prøveperioden ikke forløb tilfredsstillende. Derudover gjorde ledelsen gældende, at der i løbet af det korte ansættelsesforløb ikke havde været indikationer på, at læreren havde et handicap.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at læreren ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at læreren fra ansættelsen og frem til afskedigelsestidspunktet havde varetaget sit arbejde uden større sygefravær, og at der ikke forelå lægelige oplysninger, der beskrev begrænsninger i forhold til arbejdet eller en prognose for de helbredsmæssige udfordringer, der indikerede, at læreren på sigt ville få begrænsninger, der måtte anses for at være af lang varighed.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Ligebehandlingsnævnets afgørelse bekræfter, at det er medarbejderen, der skal godtgøre, at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på opsigelsestidspunktet, og
  • at der skal foreligge en funktionsbegrænsning, som er af lang varighed, for at der kan foreligge et handicap

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet