Pensionister ingen adgang

EU-Domstolen fandt, at det udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af alder at forbyde offentlige forvaltninger at tilbyde visse hverv til pensionister.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Efter beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre dette er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Men hvordan harmonerer dette med et generelt forbud mod at antage pensionister til en bestemt type opgaver? Det skulle EU-Domstolen tage stilling i denne sag.

Efter italiensk særlovgivning må offentlige forvaltninger ikke tildele undersøgelses- og rådgivningsopgaver til pensionister. Det er ligeledes forbudt at tildele pensionister ledelses- og direktøropgaver i ledelsesorganer i forvaltningerne eller selskaber, som forvaltningen fører kontrol med, medmindre de udføres på frivillig basis og er tidsbegrænset til 1 år.

Da en italiensk kommune offentliggjorde en indkaldelse til at ansøge om en undersøgelses- og rådgivningsopgave, fremgik det følgelig, at ansøgeren, ud over at skulle have en bestemt medicinsk uddannelse og mindst 5 års erfaring inden for den nationale sundhedstjeneste, ikke måtte være pensioneret.

Klageren i denne sag opfyldte alle de faglige krav, men var afskåret fra at ansøge, da han var pensioneret. Som følge heraf anlagde han sag med påstand om, at den nationale lovgivning udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af alder og derfor ikke skulle anvendes.

Den forelæggende ret forelagde på den baggrund et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt beskæftigelsesdirektivet var til hinder for en lovgivning som den pågældende.

Indirekte forskelsbehandling, men …
EU-Domstolen fandt, at selvom lovgivningen ikke direkte henviser til ansøgernes alder, støtter henvisningen til pensioneringen sig indirekte på et kriterium, der er knyttet til alder, og må anses for at give disse personer en mindre gunstig behandling end dem, der fortsat udøver en erhvervsmæssig aktivitet. Lovgivningen måtte derfor anses for at udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

EU-Domstolen anførte herefter, at beskæftigelsesdirektivet dog ikke er til hinder for den ulige behandling, såfremt det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, fx at fremme unge arbejdstageres adgang til beskæftigelse, som ifølge den italienske regering var formålet med lovgivningen. Det forudsatte dog, at midlerne til at opnå dette mål var hensigtsmæssige og nødvendige.

Det tilkom den forelæggende italienske ret at efterprøve, om dette var tilfældet. EU-Domstolen tilkendegav, at det i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om tildeling af disse undersøgelses- og rådgivningsopgaver reelt gav de unge arbejdstagere mulighed for efterfølgende karriereudvikling, og om forbuddet var rimeligt henset til niveauet for pensionisternes alderspension.

Norrbom Vinding bemærker

  • at EU-Domstolen med sin afgørelse eksemplificerer udstrækningen og anvendelsen af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling, samt hvilke grunde der lovligt kan begrunde indirekte forskelsbehandling på grund af alder, herunder hvilke momenter der vil skulle indgå i vurderingen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet