Orientering af tillidsrepræsentanter på det statslige område

En faglig voldgift har taget stilling til orienteringspligt af tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser på det statslige område.

Norrbom_Christian_10_WEB.jpg

På mange offentlige overenskomstområder gælder der pligt til orientering af tillidsrepræsentanter eller den faglige organisation i forbindelse med afskedigelser. I denne sag fra det statslige området fastslog opmanden, at tillidsrepræsentanten skal oplyses om navnet på en medarbejder, der overvejes afskediget, og at dette skal ske allerede i forbindelse med partshøringen af den pågældende eller i forbindelse med en samtale, hvor medarbejderen oplyses om den påtænkte afskedigelse.

Sagen var opstået i forbindelse med en afskedigelsesrunde ved Aarhus Universitet. Der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt universitetet havde pligt til at orientere tillidsrepræsentanten om navne på medarbejdere, der påtænktes opsagt, samt på hvilket tidspunkt denne orienteringspligt indtrådte.

Lønmodtagersiden mente, at der var pligt til at orientere om navnet på den medarbejder, der påtænktes opsagt, samt at pligten indtrådte forud for eller samtidig med, at medarbejderen blev orienteret om, at vedkommende påtænktes opsagt.

Moderniseringsstyrelsen derimod mente ikke, at der var pligt til at orientere på en måde, så medarbejderen kunne identificeres, hvilket samtidig betød, at der efter Moderniseringsstyrelsens opfattelse ikke var pligt til at orientere herom hverken forud for, samtidig med eller umiddelbart efter, at medarbejderen selv havde fået besked. I statens personaleadministrative vejledning (PAV) havde der indtil juli 2015 stået, at tillidsrepræsentanten blev orienteret om, hvilken medarbejder der påtænktes opsagt, men det var blevet ændret, efter at Moderniseringsstyrelsen var blevet i tvivl om, hvorvidt dette var i overensstemmelse med de persondataretlige regler.

Da parterne ikke kunne blive enige, blev der nedsat en faglig voldgift til at afgøre spørgsmålet.

Opmanden: En naturlig følge af ordlyden
Opmanden gav lønmodtagersiden medhold.

Indledningsvist udtalte opmanden, at han ikke kunne udtale sig om eventuelle databeskyttelsesretlige problemstillinger i forhold til overenskomstens anvendelse, men pegede dog på, at der ikke umiddelbart var noget til hinder for behandling af personoplysninger, hvis det sker som led i en arbejdsretlig forpligtelse.

Dernæst gik opmanden ind i en fortolkning af overenskomsten og bemærkede, at den pågældende bestemmelse mest naturligt måtte forstås sådan, at arbejdsgiveren havde pligt til at oplyse om navnet på medarbejderen. Dette stemte efter opmandens opfattelse også med formålet med bestemmelsen, som måtte være, at tillidsrepræsentanter kan varetage den medarbejders interesser, som påtænkes afskediget. Opmanden lagde tillige vægt på, at denne opfattelse stemte med, hvad der tidligere havde fremgået af PAV, og at den ændring, der var foretaget af PAV, alene var sket begrundet i persondataretlige overvejelser, og ikke begrundet i en ændret opfattelse af tillidsrepræsentantens behov for at kende navnet på den pågældende medarbejder, der påtænkes opsagt. Lønmodtagersiden havde derfor heller ikke tidligere haft anledning til at rejse det spørgsmål, der nu blev rejst under denne sag.

For så vidt angår tidspunktet for orienteringspligtens indtræden bemærkede opmanden – med hensyn til forståelsen af den konkrete overenskomst – at arbejdsgiveren efter overenskomsten skal orientere tillidsrepræsentanten så hurtigt som muligt, efter at det står klart, hvem der påtænkes afskediget. Konkret betød det ifølge opmanden, at det tidspunkt enten er samtidig med partshøringen af den pågældende medarbejder, eller – hvis medarbejderen orienteres herom ved en samtale – senest samtidig med indkaldelsen til samtalen.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen fremstår konkret begrundet i ordlyden af den pågældende statslige overenskomst, samt det forhold,
  • at PAV i årrække fremstod, som klager forstod overenskomsten, hvorfor klager ikke havde haft grund til at få præciseret overenskomsten, men
  • at kendelsens rækkevidde dog alligevel må overvejes i forhold til andre offentlige overenskomstområder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet