Opsigelse var ikke begrundet i et eventuelt handicap

Højesteret vurderede, at en afskedigelse ikke havde noget at gøre med ‎medarbejderens sygdom eller sygefravær, og det var derfor allerede af denne grund ‎uden betydning, om medarbejderen havde et handicap.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

Sagen omhandlede en systemudvikler, som den 18. maj 2009 havde beskadiget sit ‎knæ, da hun dyrkede karate i sin fritid. Medarbejderen blev efterfølgende opereret i ‎knæet, og i forbindelse med operationen blev hun bedøvet med en epiduralblokade ‎mellem to ryghvirvler. Efter operationen fik systemudviklerne problemer med ‎svimmelhed, intolerance over for hurtige bevægelser samt synsforstyrrelser, og hun ‎blev derefter sygemeldt – først på fuld tid og senere på deltid.‎

Under sygemeldingen blev systemudvikleren anmodet om en lægeerklæring og ‎reagerede ved at sende et lidt spydigt svar pr. e-mail. Under et møde, hvor bl.a. ‎repræsentanter for kommunen deltog, følte en kollega sig så provokeret, at hun ‎forlod mødet. Virksomhedens ledelse mente, at systemudviklerens adfærd ikke var i ‎overensstemmelse med virksomhedens værdigrundlag, og valgte derfor at opsige ‎systemudvikleren i november 2009.‎

Virksomheden anerkendte, at opsigelsen af medarbejderen var usaglig, og at ‎systemudvikleren i stedet burde være meddelt en advarsel. Virksomheden udbetalte ‎på denne baggrund en godtgørelse for usaglig afskedigelse til systemudvikleren. ‎Systemudvikleren mente imidlertid, at hun var blevet opsagt på grund af sit ‎sygefravær, og at dette var begrundet i et handicap. Hun gjorde endvidere ‎gældende, at virksomheden ikke havde iværksat de tilpasningsforanstaltninger, der ‎var nødvendige, og at hun derfor havde krav på en godtgørelse i henhold til ‎forskelsbehandlingsloven.‎

Opsigelsen var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven
Virksomheden blev i Østre Landsret frifundet for systemudviklerens krav på ‎godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap under henvisning til, at der ‎ikke forelå en lægeligt diagnosticeret sygdom på opsigelsestidspunktet, hvorfor ‎systemudvikleren ikke havde godtgjort, at der forelå et handicap i ‎forskelsbehandlingslovens forstand.

Højesteret udtalte imidlertid, at det efter EU-Domstolens praksis ikke er en ‎betingelse, for at der foreligger et handicap, at funktionsbegrænsningen skyldes en ‎sygdom, der er lægeligt diagnosticeret. Det må således efter Højesterets opfattelse ‎bero på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, ”herunder navnlig ‎oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet ‎for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og ‎dermed forskelsbehandlingslovens forstand”. Det afgørende er ifølge Højesteret, at ‎lidelsen medfører en funktionsbegrænsning, og at denne er af lang varighed. ‎

Højesteret tog dog ikke stilling til, om systemudviklerens sygdom udgjorde et ‎handicap, idet Højesteret efter bevisvurderingen ikke mente, at der var tvivl om, at ‎systemudvikleren blev opsagt på grund af sin adfærd, og at opsigelsen således ikke ‎på nogen måde var begrundet i hendes sygdom eller sygefravær. Virksomheden ‎blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen illustrerer, at vurderingen af, hvorvidt en medarbejder må anses for ‎handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, er uden betydning, hvis en ‎afskedigelse er begrundet i forhold, der ikke er relateret til medarbejderens ‎helbredsmæssige forhold, herunder et sygefravær, og‎
  • at Højesteret endvidere i forhold til spørgsmålet om betydningen af en lægelig ‎diagnose ved vurderingen af, om der foreligger et handicap, er fremkommet med ‎tilsvarende præmisser i en anden dom afsagt samme dato. Du kan læse om denne ‎dom her.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet