Obligatorisk whistleblowerordning – direktivforslag vedtaget

Europa-Parlamentet har nu vedtaget de nye regler, som skal øge beskyttelsen af whistleblowere, der rapporterer overtrædelser af EU-regler.

nvi_portraetter_done_046_web.jpg

I april 2018 fremsatte Kommissionen et direktivforslag med henblik på at beskytte whistleblowere, der rapporterer overtrædelser af EU-regler inden for en række områder, herunder blandt andet sundhed, miljøbeskyttelse, produktsikkerhed og persondata.

Direktivet er nu – efter en række tilpasninger – blevet vedtaget af Europa-Parlamentet. Med det vedtagne direktiv følger blandt andet en forpligtelse for arbejdsgivere til at indføre systemer for rapporteringer, der sikrer fortrolighed. Rapportering skal kunne ske både i og uden for organisationen. Herudover skal der skabes mulighed for at kunne rapportere til kompetente myndigheder samt til offentligheden/medierne.

Sagt med andre ord: Det bliver obligatorisk for en stor del af landets arbejdsgivere at indføre whistleblowerordninger inden for direktivets område.

Ligesom direktivforslaget sigter det vedtagne direktiv på at beskytte whistleblowere mod repressalier på grund af den afgivne rapportering. Reglerne indebærer blandt andet en omvendt bevisbyrde i sager, hvor en whistleblower påstår at være blevet udsat for repressalier. Personkredsen for disse beskyttelsesforanstaltninger er i forhold til direktivforslaget blevet udvidet til også at omfatte whistleblowerens pårørende, herunder kollegaer og familiemedlemmer.

I modsætning til forslaget fastslås det i det vedtagne direktiv, at det ikke er obligatorisk for medarbejdere at indberette overtrædelser via arbejdsgiverens interne rapporteringskanaler, men at dette også kan ske ”eksternt” til kompetente myndigheder. På den måde kan man som medarbejder være sikker på at forblive anonym i forhold til arbejdsgiveren. Som noget nyt i forhold til forslaget indføres der også en forpligtelse til at bekræfte modtagelsen af indberetningen inden for 7 dage – uanset om indberetningen er sket internt eller eksternt.

Direktivet mangler fortsat at blive godkendt af EU’s ministre, og herefter har medlemsstaterne 2 år til at implementere de nye regler. Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne skal derfor indrette den nationale lovgivning således, at reglerne som minimum lever op til de standarder, direktivet foreskriver.

Norrbom Vinding har allerede gennem en årrække faciliteret whistleblowerordninger for arbejdsgivere gennem et IT-system, som på en enkel måde sikrer muligheden for anonyme indberetninger samt hurtig behandling af indberetningen. Har man spørgsmål til disse ordninger, kan advokat Søren Skjerbek kontaktes på ssk@norrbomvinding.com eller på telefonnummer 35 25 53 57.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet