Nyt fra EU-Domstolen om ferie

EU-Domstolen har fastslået, at arbejdsgivere skal udvise den fornødne omhu for at sikre, at deres medarbejdere faktisk kan tage den ferie, de har ret til i henhold til EU-retten.

Norrbom_Christian_10_WEB.jpg

Arbejdstidsdirektivet giver medarbejdere ret til 4 ugers betalt ferie om året. Retten til betalt ferie kan normalt kun erstattes med betaling, hvis arbejdsforholdet ophører. Men hvad gælder, hvis medarbejderen ikke har anmodet om at gøre brug af retten til ferie inden fratræden? Det var spørgsmålet, som EU-Domstolen skulle tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en tysk medarbejder i en privat organisation. Efter udløbet af en tidsbegrænset kontrakt skulle medarbejderen fratræde ved udgangen af december 2013. I slutningen af oktober 2013 opfordrede arbejdsgiveren medarbejderen til at holde ferien, inden han skulle fratræde, men arbejdsgiveren pålagde ikke medarbejderen at holde ferien på konkrete dage. Og medarbejderen fik ikke afholdt al sin ferie.

Da medarbejderen skulle fratræde, anmodede han om at få udbetalt den ferie, som han ikke havde afholdt. Arbejdsgiveren afviste at udbetale ferien. Arbejdsgiveren henviste til en regel i den tyske forbundslov om ferie, hvorefter medarbejdere kun kan få udbetalt godtgørelse, hvis ferien ikke kan afholdes pga. arbejdsforholdets ophør, og arbejdsgiver mente, at ferien kunne være holdt. Medarbejderen mente ikke, at det kunne være rigtigt, så han lagde sag an mod sin tidligere arbejdsgiver.

Efter at medarbejderen havde fået medhold i første instans, endte sagen i den tyske forbundsdomstol i arbejdsretlige sager. Den tyske domstol kom frem til, at den tyske regel skulle forstås sådan, at medarbejderen kun ville have været berettiget til finansiel godtgørelse, hvis medarbejderen selv havde anmodet om at holde ferien, og arbejdsgiver havde afvist dette. Den tyske domstol var dog i tvivl om, om det ville være i strid med EU-retten, så den forelagde bl.a. det spørgsmål for EU-Domstolen.

Ikke nok at opfordre?
EU-Domstolen fastslog, at det er i strid med EU-retten at have en national regel, der medfører, at en medarbejder mister retten til den årlige betalte ferie, hvis medarbejderen ikke selv har anmodet om at holde ferien, uden at det undersøges, om arbejdsgiveren faktisk har givet medarbejderen mulighed for at gøre brug af retten til ferie.

På den baggrund kom EU-Domstolen frem til, at medarbejderen ikke automatisk kunne være afskåret fra finansiel godtgørelse for ikke afholdt ferie. Det måtte i hvert fald undersøges konkret, om arbejdsgiveren reelt havde givet medarbejderen mulighed for at holde den ferie, han var berettiget til i henhold til EU-retten.

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen illustrerer, at EU-Domstolen pålægger arbejdsgiver en aktiv rolle i forhold til at sikre, at arbejdsgiverens medarbejdere faktisk får mulighed for at afholde de 4 ugers ferie om året. I Danmark regulerer ferieloven 5 ugers ferie, men den 5. uge er ikke en EU-retlig pligt, så der gælder ikke nødvendigvis den samme pligt i forhold til den 5. ferieuge.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet