Når alder blot er et tal

Det var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder, at et ejendomsselskab havde afskediget to arbejdsmænd, der var blandt de ældste i afdelingen.

Skrevet af

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle en lønmodtager på grund af alder i forbindelse med bl.a. afskedigelse. Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det herefter arbejdsgiver at godtgøre, at dette ikke var tilfældet. Bevisførelse i sager om forskelsbehandling på grund af alder kan bl.a. ske ved fremlæggelse af statistiske oplysninger om aldersfordelingen blandt opsagte medarbejdere og i den samlede medarbejdergruppe.

I denne sag var fire ud af i alt 20 arbejdsmænd i en håndværkerafdeling i et ejendomsselskab blevet opsagt begrundet i en omstrukturering af arbejdet og en deraf følgende omlægning af arbejdsopgaverne. To af de opsagte arbejdsmænd klagede til Ligebehandlingsnævnet, idet de mente, at de var blevet forskelsbehandlet på grund af alder. Ligebehandlingsnævnet tilkendte de to arbejdsmænd 9 måneders godtgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, som frifandt ejendomsselskabet – og herefter blev sagen anket til landsretten.

Arbejdsmændene og deres faglige organisation gjorde under sagen bl.a. gældende, at der var en signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede arbejdsmænd i håndværksafdelingen, og henviste i øvrigt til, at den yngste af de fire afskedigede medarbejdere var blevet tilbudt genansættelse.

Ejendomsselskabet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at der havde været behov for at foretage afskedigelser, fordi en række af arbejdsmændenes opgaver fremover skulle løses på anden vis. I vurderingen af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges, havde ejendomsselskabet bl.a. lagt vægt på medarbejdernes indstilling til arbejdet samt den faglige kvalitet af medarbejdernes arbejde.

Seniorpositiv medarbejderpolitik og konkret begrundelse
Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at der var en overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede medarbejdere. Dette begrundede landsretten med, at 75 pct. af de afskedigede arbejdsmænd var over 50 år, mens kun 25 pct. af medarbejdergruppen (på 20 medarbejdere) var ældre end 50 år. Videre bemærkede landsretten, at ingen af de opsagte medarbejdere var yngre end 48 år. Som følge heraf fandt landsretten, at det påhvilede ejendomsselskabet at påvise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ejendomsselskabet havde løftet sin del af bevisbyrden, lagde landsretten vægt på, at ejendomsselskabet havde haft en seniorpositiv medarbejderpolitik, samt at ingen medarbejdere efter det oplyste havde fået påtalt forhold omkring deres alder – hverken forud eller i forbindelse med afskedigelserne. Videre lagde landsretten vægt på ejendomsselskabets begrundelse for udvælgelsen af, at netop de konkrete arbejdsmænd var blevet afskediget.

På denne baggrund fandt landsretten, at ejendomsselskabet havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelserne var konkret begrundet, og at der ikke blev lagt vægt på arbejdsmændenes alder. Ejendomsselskabet blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker:

Dommen udgør et konkret eksempel på, hvordan statistiske oplysninger om en overrepræsentation af ældre medarbejdere udvalgt til afskedigelse, efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt signifikante til at skabe formodning for, at der er sket forskelsbehandling på baggrund af alder.

Dommen illustrerer videre, at arbejdsgiveren i et sådant tilfælde vil kunne løfte sin del af bevisbyrden, hvis der konkret – på trods af statistikkerne – kan redegøres for saglige begrundelser for, hvorfor netop de(n) konkrete medarbejder(e) er blevet udvalgt til afskedigelse.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.